mobildetox · Uncategorized

Mette Eline og Sofie prøver “Jeg slukker nu” 30-dages mobildetox

Søndag d. 10/6: I morgen starter vi på den 30 dages detox som er beskrevet i bogen “Jeg slukker nu – få et sundt forhold til din telefon” af Catherine Price og som Politikens Forlag har udfordret os til at tage.

Første dag skal vi gætte på, hvor mange gange om dagen vi kigger på vores telefoner og hvor lang tid vi tror, vi bruger på vores telefoner. Derefter skal vi downloade en tracking app for at se hvor lang tid og hvor mange gange vi rent faktisk bruger vores telefoner.

Vores forudsigelser:

Mette Eline tror hun tjekker sin telefon 35 gange om dagen og bruger 2 timer på den.

Sofie tror hun tjekker sin telefon 35 gange om dagen og bruger 1,5 time på den.

Sådan gik det rent faktisk:

Jeg var langt under mht. hvor lang tid, jeg bruger på min telefon, men det var rimelig tæt på med antal gange man tjekker.

Helt omvendt var det for Sofie, som tjekker sin telefon rigtig, rigtig mange gange, men hun bruger ikke specielt lang tid på den.

mms_img-11168161861

Dag 2:

Det elsker vi ved vores telefoner:

Det hader vi ved vores telefoner:

Forandringer hos os:

Dag 3:

Jeg tjekker ofte min telefon når andre gør fordi det føles “naturligt”.

Jeg tjekker ofte min telefon når jeg venter på bussen og sidder i bussen til og fra arbejde.

Jeg tager også mig selv i at tjekke min telefon for at undgå akavede situationer.

Jeg tjekker specielt ofte min telefon af ren kedsomhed.

Det går mig ofte på at jeg så tit sidder og glor på skærmen i lang tid af gangen. Det er en dårlig vane.

Jeg kigger på min telefon som det aller første om morgenen fordi jeg er et af de dårlige mennesker der bruger telefonen som vækkeur. Jeg kigger sidste gang på min telefon ca. en halv time før jeg går i seng, når jeg tjekker at alarmen er sat til næste morgen og lige tjekker de sidste ting på sociale medier inden jeg går igang med at gøre klar til at gå i seng. Telefonen bliver lagt på natbordet når aftenrutinen går igang og jeg kigger ikke på den igen, når jeg lægger mig i seng.

Dag 4:

Jeg har haft travlt det meste ugen og føler derfor at jeg har brugt telefonen mindre end jeg plejer rent og skær af den grund at jeg ikke har haft tid til at kigge på den.

Tracking app’en tog rigtig meget strøm på min telefon, så den blev hurtigt afinstalleret og istedet har jeg noteret hvis jeg brugte specielt lang tid på en bestemt app. Jeg er slem til at sidde og spille 7-kabale om eftermiddagen når jeg kommer hjem fra arbejde og så bruger jeg nemt en time på instagram hver aften.

Dag 5:
Dag 6:

 

Dag 7:

Reklamer
anmeldelse

“Jeg slukker nu – få et sundt forhold til din telefon” af Catherine Price

Jeg slukker nu – få et sundt forhold til din telefon af Catherine Price, 2018. Anmeldereksemplar fra Don Max. Antal stjerner: 4/5

DSC00991

Da jeg første gang hørte om Jeg slukker nu, vidste jeg med det samme, at det var præcis den bog, jeg havde brug for. Ofte skal jeg bare “lige” tjekke noget på min telefon og før jeg ved af det, er der gået en time og jeg sidder og ser de mærkeligste videoer på YouTube, som jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvordan jeg er endt med at se.

Lad os få en ting på det rene fra begyndelsen: Formålet med denne bog er ikke, at du skal kyle din smartphone ud af vinduet.

Det handler ikke om, at man ikke må bruge sin telefon overhovedet. Det handler om, at man skal bruge telefonen til de vigtigste ting og derefter sørge for også at få en pause væk fra den, for når opmærksomheden rammer skærmen, så mister man opmærksomheden på alt, det der foregår omkring en. Så samtidig med, at man ikke går glip af det der foregår online, så kan man ende med at gå glip af, det der foregår lige for næsen af en.

Ved at “slå op” med din telefon, giver du dig selv muligheden for at stoppe op og tænke efter.

I bogen gennemgåes det hvordan mobiltelefonen er skabt til at gøre os afhængige af den. Lyset i skærmen gør hjernen vågen, notifikationer sendes på bestemte tidspunkter for at fange ens opmærksomhed og likes sendes i bølger, så man får så mange af gangen som muligt, så man opnår større tilfredsstillelse, når folk synes godt om de ting, som man poster.

Afhængigheden af smartphones bunder i FOMO – Fear Of Missing Out – hvor man hele tiden føler en trang til at kigge på sin telefon, så man ikke går glip af noget, men vi burde i langt højere grad fokusere på JOMO – Joy Of Missing Out – for går man glip af ting på de sociale medier, så er det fordi man har alt for travlt i den virkelige verden.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg fik min første smartphone, men jeg husker tydeligt, hvordan det var pludselig at kunne tjekke ting online, selvom man ikke var hjemme og i takt med at der kom flere og flere sociale medier til, er jeg ikke blevet mindre glad for og ikke mindst afhængig af min smartphone.

Jeg grinte flere gange højlydt, imens jeg læste Jeg slukker nu, fordi jeg tydeligt kunne genkende mig selv i de scenarier som Cathrine Price beskriver.

Inden længe gjorde vi alt sammen: gik ture, spiste frokost med vennerne, rejste på ferier. Til at begynde med virkede det underligt, at du ville med mig på toilettet, men i dag er det bare endnu et førhen privat øjeblik, vi to kan dele.

Som tidligere nævnt var jeg ikke det mindste i tvivl om, at jeg godt kunne trænge til at blive mindre afhængig af min telefon. Derfor var jeg meget glad for at finde ud af, at bogen også indeholder en 30 dages detox, hvor man med små øvelser/udfordringer hver dag arbejder sig hen imod en mindre mobilafhængig hverdag.

DSC00992

Politikens Forlag har udfordret min veninde Sofie og jeg til at gennemføre den 30 dages detox og den udfordring har vi taget imod, så i morgen (mandag d. 11/6) begynder vores rejse mod et mindre mobilafhængigt liv. Jeg har oprettet et separat blogindlæg, hvor vi vil opdatere vores fremskridt og dele vores tanker løbende.

Jeg glæder mig ihvertfald meget til at afprøve detoxen og jeg vil anbefale alle at prøve den, hvis de, ligesom mig, føler, at mobilen tager alt for meget af ens tid. Jeg vil ihvertfald hellere bruge tiden på at læse bøger eller ses med venner end at sidde og stirre på en skærm.

anmeldelse

Kold angst af Mads Peder Nordbo

Kold angst af Mads Peder Nordbo, 2018. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

IMG_6975

I Kold angst forsøger Matthew Cave stadig at bearbejde alle de ting, der skete i Pigen uden hud. Tupaarnaq er taget til Tasiilaq i håb om at finde Abelsen, så hun endelig kan få det gjort af med ham, så han kan bøde for alt det, han har gjort.
Matthew skal skrive en artikel om tre blode selvmord i Ittoqqortoormiit. En fjerde ung mand overlevede og han snakker om nogle piller, som politiet dog ikke har kunnet finde.
En dag kommer der et mystik brev til Matthew. Et brev fra hans far, som formodes død, men som Matthew fandt ud af stadig er i live, men inden ved, hvor han er. I brevet står der:

Jeg læser dine artikler i Sermitsiaq. Kom til Ittoqqortoormiit. Hus 87. Jeg skal fortælle dig om Tupilak.

Selvom Matthew ikke rigtig tør tro på, at brevet rent faktisk er fra hans far, kan han alligevel genkende håndskriften fra det postkort, som faderen sendte i 1990 for at fortælle, at han alligevel ikke kunne komme til Danmark. Matthew kommer i kontakt med Briggs, som nu arbejder som HR-chef i Selvstyret, som er tidligere soldat og som var udstationeret i Thule sammen med Matthews far, Tom.

Matthews halvsøster Arnaq får besøg af nogle venner fra efterskolen i Danmark og de beslutter sig for at tage på en weekendtur til Færingehavn. Matthew og Tupaarnaq tager ud for at tjekke at alt er okay, hvilket det er, men da de er taget afsted går alt galt. Arnaq, Alma, Andreas og Lasse er alle forsvundet. Der er blod flere steder i bygningen, så alt tyder på, at der er sket en forbrydelse, men noget tyder også på, at det ikke er alle de unge mennesker, der har mistet livet. Endnu.

Matthew er fast besluttet på at finde Arnaq og hendes venner og det bliver endnu engang med hans egen sikkerhed som indsats. Kidnapningen af Arnaq viser sig nemlig at have forbindelse til nogle medicinske forsøg, som blev udført i Thule i 90’erne. Og Matthews egen far, Tom, var en del af forsøgene. Formålet med forsøgene var at udvikle piller, som kan gøre menneskekroppen langt mere robust overfor kulde. Pillerne virkede, men desværre viste pillerne sig også at have mange bivirkninger. Slemme bivirkninger.

“Der har været en tydelig forandring over den seneste måned, når jeg ser på humøret og det sociale.” “Negativt?” “Ja, negativt.”

IMG_6977

Forsøget får en trist slutning, da Toms kollegaer Bradley og Reese bliver dræbt og historien fortæller også, at det er Tom der har gjort det og derefter har han begået selvmord. Ligene sendes tilbage til USA og på papiret bliver forsøget afsluttet på dette tidspunkt, men virkeligheden er en helt andet.

Matthew og Tupaarnaq sætter flere gange deres egne liv på spil for at finde frem til sandheden om, hvad det er der foregår og hvem der står bag. Det er et gensyn med gamle kendinge og helt nye karakterer og der er fart over feltet fra starten af.

—————————–

Wow… virkelig wow! Mads Peder Nordbo har endnu engang skrevet en helt fantastisk krimi som er spændende fra start til slut og som er umulig at lægge fra sig, når man først er gået igang. Jeg måtte ihvertfald lige have pusten igen, da jeg havde vendt den sidste side i bogen. Jeg tror endnu engang, at jeg flere gange glemte at trække vejret, fordi jeg var så opslugt af bogen.

Ligesom med Pigen uden hud elsker jeg alt ved Kold angst. Mads Peder Nordbo imponerer mig endnu engang med hans helt fantastiske måde at skrive på. Jeg er vild med karaktererne i bogen, som man kan andet end komme til at holde. Og jeg elsker at bøgerne foregår i Grønland.

Der er ikke mange chefer eller embedsfolk heroppe, der ikke er klar over, hvor stor prisen for selvstændighed. Landet vil tømmes for stort set alle mennesker med viden og fremdrift på få uger; eller så hurtigt flyene kan lette.

Derudover elsker jeg, at Nordbo beskæftiger sig med helt aktulle emner som f.eks. mange af Grønlands politikeres ønske om løsrivelse fra Danmark. Og også at han kommer ind på emner, som de fleste ved foregår, men som ingen rigtig taler om. Selvom det er fiktion, får de undertrykte folk alligevel en stemme igennem Nordbos bøger.

Kold angst er lige så fantastisk velskrevet og enormt spændende som sin forgænger. En medrivende fortsættelse på historien om Matthew, Tupaarnaq og alle de andre. Og jeg glæder mig allerede til, at der forhåbentlig kommer en tre’er.

Kold angst udkommer i dag d. 17. marts og jeg glæder mig meget til at møde Mads Peder Nordbo på Krimimessen i denne weekend. Er du også taget en tur i fængsel til en weekend i bøgernes tegn?

IMG_6976

anmeldelse

“Hjemmet” af Mats Strandberg

Hjemmet af Mats Strandberg, 2017. Først udgivet som Hemmet i 2017. Anmeldereksemplar fra Modtryk. Antal stjerner: 4/5

IMG_6961

Joel er efter 20 års fravær tilbage i den lille by, hvor han er vokset op. Hans aldrene demente mor Monika skal flytte hen på demensplejehjemmet Fyreskyggen, så Joel er tilbage for at hjælpe med at pakke hendes ting samt sørge for, at flytningen bliver så smertefri som mulig.

Fyrreskyggen er et sted, hvor døden altid er nærværende. Dette er sidste stop. Det som alle ved, men som ingen taler om, er at der sjældent bliver bliver truffet livsforlængende foranstaltninger her.

På Fyrreskyggen arbejder Nina, som Joel ikke har set siden han forlod byen for 20 år siden og de har begge mange uafsluttede følelser i klemme. Nina er derfor meget nervøs, da hun finder ud af, at det er Joels mor, der er den nye beboer og hun gør sit bedste for ikke at rende på Joel foreløbigt, men før eller siden kan hun ikke undgå ham længere.

Monika har fra starten meget svært ved at acceptere, at hun nu skal bo på Fyrreskyggen. For hvordan skal hendes mand dog finde hende der? Han ved jo ikke at hun er flyttet derhen.

“Du forstår det ikke,” siger Monika. “Ingen forstår det. Alt er så underligt hele tiden, og der er ingen, som hører efter.”

Allerede kort tid efter Monika er flyttet ind, begynder der at ske mærkelige ting. Både med hende, men også med de andre beboer på plejehjemmet. Og det varer heller ikke længe før Monika fortæller Joel, at hans far har fundet hende nu, så alt skal nok blive godt. Men er det nu også Joels far?

IMG_6965

Monika får det hurtigt værre og værre samtidig med, at hun begynder at se ting, som ikke er der og hun begynder at snakke om ting, som hun ikke burde vide noget om. En nat bliver hun fundet siddende på gulvet med siden af sin seng, hvor hun sidder og hamrer armen op i bunden af sengen og armen er tydeligvis brækket. Det virker som om noget overnaturligt har taget bolig i hendes krop. Og sådan er det også med mange af de andre beboere.

“Det var for hendes eget bedste,” siger hun. “Det forstår du vel?” “Nej det gør jeg faktisk ikke.” “Hun prøvede at modstå en af Herrens udsendte.”

Nina og Joel forstår hurtigt, at der er noget langt værre på færde end kun demensen og de sætter sig for at sætte en stopper for hvad end det er, der besætter beboerne på hjemmet.

———
Jeg stiftede første gang bekendskab med Hjemmet til forlagsaften på det lokale bibliotek, hvor vi så bogtraileren og jeg var med det samme nysgerrig efter at læse bogen, men jeg vidste på den anden side ikke helt, om jeg turde, for jeg syntes, at bogtraileren var lidt uhyggelig. Jeg er dog rigtig glad for, at jeg gav bogen en chance, for den var ikke så uhyggelig, som jeg havde forventet, men stadig nok til at jeg flere gange sad med kuldegysninger ned ad armene og jeg havde også mareridt natten efter jeg læste bogen.

Jeg er vild med Joel som karakter. Han er den uperfekte søn, som vil gøre alt, hvad der står i hans magt, for at hjælpe sin mor, samtidig med, at han har sine egne ting, at bøvle med. Jeg håbede hele vejen igennem bogen, at Joel og Nina ville få chancen for at snakke om, hvad der skete for 20 år siden, så de begge kunne komme videre.

Min første tanke, da jeg havde vendt den sidste side i bogen, var, at jeg er rigtig glad for, at jeg ikke arbejder på et plejehjem, for jeg tror ikke, at jeg ville kunne klare en nattevagt sådan et sted efter at have læst Hjemmet. 

Hjemmet er en rigtig velskrevet gyser, som godt kan få de små nakkehår til at rejse sig og som sidder fast i ens tanker i et godt stykke tid efter man har læst den.

IMG_6963

anmeldelse

“Pigen uden hud” af Mads Peder Nordbo

Pigen uden hud af Mads Peder Nordbo, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

IMG_6972

I Pigen uden hud møder vi journalisten Matthew Cave, som efter at have mistet sin kone og datter har søgt tilflugt i Nuuk, hvor han er journalist på den lokale avis.
Matthew sendes sammen med fotografen Malik ud på indlandsisen, hvor der er blevet fundet en mumie, som man går udfra er en nordboviking.

Nu var en historisk nordbo dukket frem af isen, selvom ingen kunne regne ud, hvad han havde lavet derude i det ensomme hvide, men han var, og det var ham, der var fløjet ud for at se.

Fundet af mumien tegner til at blive en stor sensation, som vil gå verdenen rundt. Så Matthew skriver med det samme en artikel til avisen. Men i løbet af natten bliver Maliks kamera og alt andet udstyr stjålet, så de må ud på indlandsisen igen for at tage nye billeder til artiklen, som må og skal op den dag, hvis de skal være sikre på at være de første, der skriver om fundet af mumien.
Ude på indlandsisen er betjenten Aqqalu blevet sat til at holde vagt ved mumien, men da Matthew og Malik kommer derud, finder de Aqqalu i en blodpøl og hans mave er sprættet op ligesom man ville gøre ved en sæl. Og mumien er væk.

Du skal huske på, at vi aldrig dræber et dyr, uden at det er for nyttens skyld. Vi dræber kun det, vi spiser og bruger. Vi har respekt for alt her omkring os og undskylder, når vi tager et liv. Selv en fisks. Dette drab er ikke blevet fulgt af en undskyldning.

En fisker mener at have set vedkommende, som har myrdet Aqqalu, komme i land med en båd tidligt om morgenen, så Matthew sendes hen for at snakke med ham om, hvad det er han har set. Desværre har fiskeren lidt samme skæbne som Aqqalu, da Matthew kommer ombord på hans båd.

Mumien dukker heldigvis op igen, men nærmere undersøgelser viser, at mumien slet ikke er så gammel som de tror. Manden har kun være død i omkring 40 år og kan derfor ikke være en nordboviking.

IMG_6971

Matthew begynder at grave i tidligere hændelser i Nuuk og han opdager hurtigt at mumien måske kan have forbindelse til en sag fra 1970’erne, hvor fire mænd blev myrdet i Blok P. Alle fire var under mistanke for at have misbrugt deres egne døtre seksuelt og to af pigerne forsvandt dengang, hvoraf kun den ene pige blev fundet igen.

Matthew bliver gravet længere og længere ned i både fortidens og nutidens hændelser og de to sager flyder mere og flere sammen. Det varer ikke længe før Matthew selv kommer under mistanke for mordene og han fornemmer hurtigt, at der er nogen der er ude efter ham, som ikke er tilfreds med, at han er begyndt at snuse rundt i sagen fra 70’erne.
Det viser sig hurtigt, at den eneste han tør stole på er den unge grønlandske pige Tupaarnaq Siegstad, som netop er blevet løsladt efter 15 år i fængsel for mordene på hendes far, mor og søster. Tupaarnaq bliver anholdt for mordet på indlandsisen, da hun dagen efter sin løsladelse blev set købe både et gevær og en ulo, men da de ingen konkrete beviser har, må de løslade hende igen.

Matthew og Tupaarnaq beslutter sig for at arbejde sammen for at komme til bunds i både den nuværende sag og sagen fra 70’erne. Det bliver dog ikke nemt for dem og der er mange, der vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at forhindre Matthew og Tupaarnaq i at finde frem til sandheden. Det bliver en kamp mod tiden.
———
Jeg hørte første gang om Pigen uden hud da Ann-Kristine fra Ord fra en bibliofil havde været til bogbloggerarrangement med Mads Peder Nordbo og jeg vidste med det samme, at jeg bare måtte læse bogen engang. Mange mange måneder senere har jeg endelig fået den læst og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor jeg ikke fik taget mig sammen til at læse den noget før.

IMG_6968

Da jeg gik igang med Pigen uden hud, tænkte jeg, at jeg bare lige ville læse et par kapitler, men det stod hurtigt klart for mig, at det ville blive nærved umuligt for mig at lægge bogen fra mig. Jeg måtte bare vide, hvem der havde gjort det og jeg måtte bare vide, hvordan det endte med at hænge sammen med sagen fra 70’erne.
Jeg er ret sikker på, at jeg næsten ikke trak vejret, imens jeg læste de sidste 40 sider. Og da jeg havde vendt den sidste sad, lod jeg bogen falde ned i mit skød og sad bare og tænkte “Woooow…” og derefter havde jeg lyst til at starte forfra igen.

Jeg elsker alt ved Pigen uden hud! Jeg er vild med Mads Peder Nordbos måde at skrive på. Jeg er vild med karaktererne i bogen. Og jeg elsker at den foregår i Grønland og endda i Nuuk, som er en by, som jeg føler, at jeg er begyndt at kende ret godt. Jeg kunne derfor næsten hele tiden se i mit hoved præcis, hvor Matthew og Tupaarnaq befandt sig, fordi jeg selv har været der flere gange.

Pigen uden hud er en yderst velskrevet og spændende krimi, som graver sig ind under huden på en og som sætter Grønland på krimiverdenskortet i virkelig stor stil.

krimi · messe

Mine planer for Krimimessen 2018

IMG_6953

I den kommende weekend er det endelig tid til en af årets bedste begivenheder: Krimimessen 2018! Jeg glæder mig som et lille barn til at tilbringe en weekend i selskab med andre læsere, inspirerende forfattere og søde forlagsfolk.

Traditionen tro skal jeg om lørdagen til messen sammen med min farmor og i år skal hendes lillesøster også med, hvilket bliver rigtig hyggeligt og om søndagen skal jeg have min mor med.

Jeg har brugt flere timer på at bladre frem og tilbage i programmet for at danne mig et overblik over alle de spændende interviews på messen og som altid har det været meget svært at vælge, hvad jeg gerne vil se.

Nedenfor vil jeg dog dele lidt om de interviews, som jeg håber på at kunne nå at høre på messen og lidt om de forfattere, som jeg glæder mig mest til at møde.

Lørdag:
Selvom messen først officielt åbner kl. 10, så er jeg så heldig at få lov til at tyvstarte lidt på messen allerede kl. 9 til Morderisk morgenmad sammen med en masse andre bogbloggere arrangeret af Politikens Forlag. Til morgenmadsarrangementet deltager den svenske forfatter Emelie Schepp og den engelske forfatter Daniel Cole. Jeg har endnu ikke stiftet bekendskab med Emelie Schepps forfatterskab, men jeg har med stor fornøjelse læst Daniel Coles debut Kludedukken, som jeg anmeldte på bloggen sidste år og jeg glæder mig helt enormt til at møde forfatteren bag en af de bedste bøger, jeg læste sidste år.

Efter morgenmaden skal jeg finde min farmor og hendes søster og så tænker jeg, at vi tager det lidt som det kommer og ser de interviews vi kan få til at passe. Jeg regner dog med at skulle forbi Teltet kl. 11:30 for at høre A.J. Kazinski fortælle om deres seneste bog om Niels Bentzon Miraklernes Nat, som jeg læste og anmeldte med store fornøjelse sidste år.

Dernæst regner jeg med at skulle deltage i receptionen for Mads Peder Norbo på Politikens Forlags stand i anledning af hans nye bog Kold Angst, som udkommer d. 17/3 og som jeg anmelder på dagen.

Kl. 13 skal jeg forbi Sort Scene og høre den svenske forfatter Mats Strandberg fortælle om hans gyser Hjemmet.

Kl. 14:40 skal jeg endnu engang forbi Sort Scene for at høre Hanne-Vibeke Holst fortælle om hendes roman Som pesten, som jeg fik i julegave, men som jeg stadig ikke har haft læst.

Derefter er det tid til at gå tilbage til Politikens Forlags stand, hvor der er reception for Elsebeth Egholm kl. 15.

Sidst punkt på min plan for lørdag er et gensyn med Troels M. Palshof, når han bliver interviewet på Sort Scene. Jeg havde fornøjelse af at deltage i en forfattermiddag sammen med Palshof i december sidste år, hvor vi alle fik et eksemplar af hans bog Sommerfugleklanen, som har stået højt på min læseliste siden da, men jeg er stadig ikke nået til den.

Søndag:
Min søndag på Krimimessen starter i Forsamlingshuset, hvor skuespiller Thomas Nielsen opfører Celle 7 – Flugtkongen Lorentzen om en berømte fange Carl August Lorentzen, der flygtede fra Fængslet.

Kl. 11:40 glæder jeg mig meget til at høre A.J. Kazinski og Thomas Rydahl fortælle om deres fælles projekt, hvor H.C. Andersen skal opklare forbrydelser.

Derefter skal jeg have det lange ben foran hen til Sort Scene, hvor årets Publikumspris bliver uddelt kl. 12.

Kl. 13:40 regner jeg med at skulle høre Jakob Melander fortælle om hans nyeste bog De døde og de ufødte. Jeg har endnu ikke læst nogle af Melanders bøger, men de står alle på min reol og venter på at blive læst.

Sidste punkt på mit program er Mord på din ferie, hvor Lone Theils, Lotte Petri og Eva Maria Fredensborg fortæller om novellesamlingen.

Ses vi til Krimimessen 2018? Det håber jeg vi gør!

Krimimessen 2015

anmeldelse

“Den nye dreng” af Tracy Chevalier

Den nye dreng af Tracy Chevalier, 2017. En del af Hogarth Shakespare Series. Anmeldereksemplar fra Modtryk. Antal stjerner: 5/5

IMG_6907

Alt bliver vendt på hovedet i skolegården, da den nye dreng, diplotmatsønnen Osei Kokote (også kaldet O), træder ind i skolegården. O er nemlig fra Ghana og han er den eneste sorte dreng på skolen. Den første, der lægger mærke til O, er den jævnaldrende pige Dee, som med det samme er betaget af den nye dreng. Og O lægger også mærke til Dee med det samme.

Han har prøvet det her mange gange før. Men ikke at møde en som Dee. Han kan mærke hendes tilstedeværelse med det samme.

O får dog langt fra den positiv modtagelse af de andre elever og heller ikke lærerne er ret positive over, at der starter en sort dreng på skolen. O er ved at være vant til at skifte skole og være den nye dreng, da han har skiftet skole to gange før på seks år. Eneste forskel er, at på de andre skoler har der altid været elever med andre hudfarver også, men for første gang er O den eneste ikke-hvide elev.

“Synes du at vi skulle – ja altså, sige noget til eleverne om ham? Om – ja, jeg ved ikke – om det, at han er anerledes? For at anspore dem til at tage pænt imod ham? Mr. Brabant fnyste. “Ikke noget med fløjlshandsker, Diane.”

Allerede før skoledagen er startet bliver der snakket om O i krogene. Ingen ved hvad de skal stille op med en ny dreng, som ikke passer ind i det perfekte billede på skolen. Heldigvis for O er Dee betaget af ham fra starten og hun tager godt imod ham og gør hvad hun kan for at få ham til at føle sig velkommen.

O har sin søsters gamle lyserøde penalhus med store røde jordbær på med i skole og da han allerede finder det svært nok at blive accepteret, har han ikke den store lyst til at lægge penalhuset op på sit bord. Dee opdager Os penalhus og tilbyder at bytte sit eget Nuser penalhus. Allerede i første frikvarter rygtes det, at Dee har scoret den nye dreng.

Som tidligere nævnt er de andre elever ikke begejstrede for den nye elev og det varer ikke længe før den jævnaldrende dreng, Ian, sætter sig for at gøre livet surt for O, så han ikke kommer til at føle sig det mindste velkommen. Ian regner hurtigt ud at den bedste måde at skade O på er ved at komme imellem ham og Dee. Han allierer sig med Dees veninde Mimi og får også blandet deres andre venner Casper og Blanca ind i det hele.

IMG_6903Ians plan går ud på at få O til at tro, at der foregår noget mellem Dee og Casper og beder derfor Mimi om at skaffe noget, som Dee har fået af Casper. Dee taber ved et uheld penalhuset, som hun har fået af O. Mimi finder penalhuset og overdrager det til Ian, som mener, at det også sagtens kan bruges. Derefter sørger Ian for at give Blanca penalhuset under påskud om, at penalhuset er fra Casper, som hun er lun på. Da O først overværer, at Dee giver Casper et jordbær, som hun har været hjemme og hente og dernæst ser at Blanca nu er i besiddelse af jordbær-penalhuset, som hun siger, at hun har fået af Casper, går O udfr,a at Dee må have givet det til Casper, som så har givet det videre.

O konfronterer Dee med det hele og hun benægter det hele for der er ikke noget om sagen. O tror dog ikke på Dee og det hele ender ud i et meget stort skænderi alle børnene imellem til sidst.

“Du ved godt, hvad det skyldes,” svarede mr. Brabant mørkt. “Denne skole er ikke parat til en sort dreng.”

————–

Othello er et af mine absolutte yndlings stykker af Shakespare. Jeg havde derfor ret store forventninger til Den nye dreng og jeg blev helt sikkert ikke skuffet.

Jeg sad flere gange med tårer i øjenene over, hvor ondskabsfulde børn kan være overfor hinanden, men mest af alt fik jeg tårer i øjnene ved tanken om, at grunden til at børnene har sådan et syn på sorte, tydeligvis må være, at det er den samme indstilling de voksne i deres liv har til sorte. Hvordan skal børn ellers vide, hvordan man skal behandle folk med en anden hudfarve, hvis det eneste de hører er voksne tale dårligt om sorte?

Derfor synes jeg også det var dejligt forfriskende at Dee med det samme så bort fra Os hudfarve og faldt for alt andet ved ham. Så er det bare ærgerligt, at hendes venner ikke kunne unde hende at være glad og absolut skulle spolere det hele for hende og O. Bare fordi O er en smule anerledes og det må man ikke være sådan et sted.

IMG_6906Den nye dreng er en yderst velskrevet og tankevækkende historie om venskab og ung kærlighed og ikke mindst om, hvor galt det kan gå, når man stoler på og lader sig påvirke af de forkerte folk.