anmeldelse

Første indtryk af “Min notesbog”

Min notesbog. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, 2017. Stjernevurdering kommer i løbet af 2018, når jeg har haft mulighed for at bruge bogen i praksis.

IMG_6703

Jeg ELSKER Min notesbog! Så kort kan det egentlig siges, men jeg må hellere uddybe lidt.

Jeg har i hele 2017 benyttet mig af bullet journal formatet til at holde styr på mine aftaler osv. Hele året har jeg hver måned tegnet en ny måneds kalender i min Leuchturm notesbogen og dekoreret den efter bedste evne. Over de seneste måneder har jeg dog ikke rigtig kunnet finde motivationen og overskuddet til virkelig at gøre noget ud af månederne. Jeg tænkte, at der var nogen, der burde lave en notesbog, som man kunne købe, hvor der var lavet kalender oversigten, som man så enten selv dekorere eller man kan lade den være som den her, men i et meget lækrere format end de spiralkalendere, som vi alle har brugt på et eller andet tidspunkt i livet. Politikens Forlag er kommet mig til undsætning med udgivelsen af  Min notesbog.

Min notesbog starter med et indeks over bogens indhold, hvor man får mulighed for at skabe sig et overblik. Dernæst følger nogle sider om, hvordan bogen kan bruges i praksis.

IMG_6707IMG_6705

Hver uge består af et skema inddelt i dage, et felt til noter, et til skridttælling og mulighed for at afkrydse hvor mange glas vand, man drikker hver dag.

Hver måned er der fokus på et specielt emne som for eksempel film og serier, musik, bøger og personlig udvikling. Derudover har man hver måned i slutningen af måneden mulighed for at gøre status over månedens forløb og højdepunkterne i måneden. Hver måned indeholder også en “humør” blomst, hvor man hver dag kan farvelægge et blad på blomsten alt efter, hvordan dagens humør har været.

IMG_6704IMG_6706

Indtil videre er den eneste ting, jeg ville ønske bogen også indeholdt, en lomme bagerst i bogen til opbevaring af klistermærker og andre små sedler, som man gerne vil have med rundt.

Min notesbog er den perfekte kombination af kalender, listeskrivning, sundheds tracker og helt almindelig notesbog.

Jeg glæder mig helt enormt til at tage Min notesbog i brug og jeg tænker, at jeg godt allerede kan begynde at skrive de aftaler i, som jeg allerede nu har i 2018 samt begynde at dekorere siderne med nogle af alle de klistermærker, jeg har indkøbt i løbet af året til min bullet journal.

En endelig anmeldelse af Min notesbog kommer i løbet af 2018, når jeg har haft mulighed for at bruge den i praksis.

 

 

Reklamer

One thought on “Første indtryk af “Min notesbog”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s