anmeldelse

“Pigen uden hud” af Mads Peder Nordbo

Pigen uden hud af Mads Peder Nordbo, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

IMG_6972

I Pigen uden hud møder vi journalisten Matthew Cave, som efter at have mistet sin kone og datter har søgt tilflugt i Nuuk, hvor han er journalist på den lokale avis.
Matthew sendes sammen med fotografen Malik ud på indlandsisen, hvor der er blevet fundet en mumie, som man går udfra er en nordboviking.

Nu var en historisk nordbo dukket frem af isen, selvom ingen kunne regne ud, hvad han havde lavet derude i det ensomme hvide, men han var, og det var ham, der var fløjet ud for at se.

Fundet af mumien tegner til at blive en stor sensation, som vil gå verdenen rundt. Så Matthew skriver med det samme en artikel til avisen. Men i løbet af natten bliver Maliks kamera og alt andet udstyr stjålet, så de må ud på indlandsisen igen for at tage nye billeder til artiklen, som må og skal op den dag, hvis de skal være sikre på at være de første, der skriver om fundet af mumien.
Ude på indlandsisen er betjenten Aqqalu blevet sat til at holde vagt ved mumien, men da Matthew og Malik kommer derud, finder de Aqqalu i en blodpøl og hans mave er sprættet op ligesom man ville gøre ved en sæl. Og mumien er væk.

Du skal huske på, at vi aldrig dræber et dyr, uden at det er for nyttens skyld. Vi dræber kun det, vi spiser og bruger. Vi har respekt for alt her omkring os og undskylder, når vi tager et liv. Selv en fisks. Dette drab er ikke blevet fulgt af en undskyldning.

En fisker mener at have set vedkommende, som har myrdet Aqqalu, komme i land med en båd tidligt om morgenen, så Matthew sendes hen for at snakke med ham om, hvad det er han har set. Desværre har fiskeren lidt samme skæbne som Aqqalu, da Matthew kommer ombord på hans båd.

Mumien dukker heldigvis op igen, men nærmere undersøgelser viser, at mumien slet ikke er så gammel som de tror. Manden har kun være død i omkring 40 år og kan derfor ikke være en nordboviking.

IMG_6971

Matthew begynder at grave i tidligere hændelser i Nuuk og han opdager hurtigt at mumien måske kan have forbindelse til en sag fra 1970’erne, hvor fire mænd blev myrdet i Blok P. Alle fire var under mistanke for at have misbrugt deres egne døtre seksuelt og to af pigerne forsvandt dengang, hvoraf kun den ene pige blev fundet igen.

Matthew bliver gravet længere og længere ned i både fortidens og nutidens hændelser og de to sager flyder mere og flere sammen. Det varer ikke længe før Matthew selv kommer under mistanke for mordene og han fornemmer hurtigt, at der er nogen der er ude efter ham, som ikke er tilfreds med, at han er begyndt at snuse rundt i sagen fra 70’erne.
Det viser sig hurtigt, at den eneste han tør stole på er den unge grønlandske pige Tupaarnaq Siegstad, som netop er blevet løsladt efter 15 år i fængsel for mordene på hendes far, mor og søster. Tupaarnaq bliver anholdt for mordet på indlandsisen, da hun dagen efter sin løsladelse blev set købe både et gevær og en ulo, men da de ingen konkrete beviser har, må de løslade hende igen.

Matthew og Tupaarnaq beslutter sig for at arbejde sammen for at komme til bunds i både den nuværende sag og sagen fra 70’erne. Det bliver dog ikke nemt for dem og der er mange, der vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at forhindre Matthew og Tupaarnaq i at finde frem til sandheden. Det bliver en kamp mod tiden.
———
Jeg hørte første gang om Pigen uden hud da Ann-Kristine fra Ord fra en bibliofil havde været til bogbloggerarrangement med Mads Peder Nordbo og jeg vidste med det samme, at jeg bare måtte læse bogen engang. Mange mange måneder senere har jeg endelig fået den læst og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor jeg ikke fik taget mig sammen til at læse den noget før.

IMG_6968

Da jeg gik igang med Pigen uden hud, tænkte jeg, at jeg bare lige ville læse et par kapitler, men det stod hurtigt klart for mig, at det ville blive nærved umuligt for mig at lægge bogen fra mig. Jeg måtte bare vide, hvem der havde gjort det og jeg måtte bare vide, hvordan det endte med at hænge sammen med sagen fra 70’erne.
Jeg er ret sikker på, at jeg næsten ikke trak vejret, imens jeg læste de sidste 40 sider. Og da jeg havde vendt den sidste sad, lod jeg bogen falde ned i mit skød og sad bare og tænkte “Woooow…” og derefter havde jeg lyst til at starte forfra igen.

Jeg elsker alt ved Pigen uden hud! Jeg er vild med Mads Peder Nordbos måde at skrive på. Jeg er vild med karaktererne i bogen. Og jeg elsker at den foregår i Grønland og endda i Nuuk, som er en by, som jeg føler, at jeg er begyndt at kende ret godt. Jeg kunne derfor næsten hele tiden se i mit hoved præcis, hvor Matthew og Tupaarnaq befandt sig, fordi jeg selv har været der flere gange.

Pigen uden hud er en yderst velskrevet og spændende krimi, som graver sig ind under huden på en og som sætter Grønland på krimiverdenskortet i virkelig stor stil.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s