anmeldelse

Kold angst af Mads Peder Nordbo

Kold angst af Mads Peder Nordbo, 2018. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

IMG_6975

I Kold angst forsøger Matthew Cave stadig at bearbejde alle de ting, der skete i Pigen uden hud. Tupaarnaq er taget til Tasiilaq i håb om at finde Abelsen, så hun endelig kan få det gjort af med ham, så han kan bøde for alt det, han har gjort.
Matthew skal skrive en artikel om tre blode selvmord i Ittoqqortoormiit. En fjerde ung mand overlevede og han snakker om nogle piller, som politiet dog ikke har kunnet finde.
En dag kommer der et mystik brev til Matthew. Et brev fra hans far, som formodes død, men som Matthew fandt ud af stadig er i live, men inden ved, hvor han er. I brevet står der:

Jeg læser dine artikler i Sermitsiaq. Kom til Ittoqqortoormiit. Hus 87. Jeg skal fortælle dig om Tupilak.

Selvom Matthew ikke rigtig tør tro på, at brevet rent faktisk er fra hans far, kan han alligevel genkende håndskriften fra det postkort, som faderen sendte i 1990 for at fortælle, at han alligevel ikke kunne komme til Danmark. Matthew kommer i kontakt med Briggs, som nu arbejder som HR-chef i Selvstyret, som er tidligere soldat og som var udstationeret i Thule sammen med Matthews far, Tom.

Matthews halvsøster Arnaq får besøg af nogle venner fra efterskolen i Danmark og de beslutter sig for at tage på en weekendtur til Færingehavn. Matthew og Tupaarnaq tager ud for at tjekke at alt er okay, hvilket det er, men da de er taget afsted går alt galt. Arnaq, Alma, Andreas og Lasse er alle forsvundet. Der er blod flere steder i bygningen, så alt tyder på, at der er sket en forbrydelse, men noget tyder også på, at det ikke er alle de unge mennesker, der har mistet livet. Endnu.

Matthew er fast besluttet på at finde Arnaq og hendes venner og det bliver endnu engang med hans egen sikkerhed som indsats. Kidnapningen af Arnaq viser sig nemlig at have forbindelse til nogle medicinske forsøg, som blev udført i Thule i 90’erne. Og Matthews egen far, Tom, var en del af forsøgene. Formålet med forsøgene var at udvikle piller, som kan gøre menneskekroppen langt mere robust overfor kulde. Pillerne virkede, men desværre viste pillerne sig også at have mange bivirkninger. Slemme bivirkninger.

“Der har været en tydelig forandring over den seneste måned, når jeg ser på humøret og det sociale.” “Negativt?” “Ja, negativt.”

IMG_6977

Forsøget får en trist slutning, da Toms kollegaer Bradley og Reese bliver dræbt og historien fortæller også, at det er Tom der har gjort det og derefter har han begået selvmord. Ligene sendes tilbage til USA og på papiret bliver forsøget afsluttet på dette tidspunkt, men virkeligheden er en helt andet.

Matthew og Tupaarnaq sætter flere gange deres egne liv på spil for at finde frem til sandheden om, hvad det er der foregår og hvem der står bag. Det er et gensyn med gamle kendinge og helt nye karakterer og der er fart over feltet fra starten af.

—————————–

Wow… virkelig wow! Mads Peder Nordbo har endnu engang skrevet en helt fantastisk krimi som er spændende fra start til slut og som er umulig at lægge fra sig, når man først er gået igang. Jeg måtte ihvertfald lige have pusten igen, da jeg havde vendt den sidste side i bogen. Jeg tror endnu engang, at jeg flere gange glemte at trække vejret, fordi jeg var så opslugt af bogen.

Ligesom med Pigen uden hud elsker jeg alt ved Kold angst. Mads Peder Nordbo imponerer mig endnu engang med hans helt fantastiske måde at skrive på. Jeg er vild med karaktererne i bogen, som man kan andet end komme til at holde. Og jeg elsker at bøgerne foregår i Grønland.

Der er ikke mange chefer eller embedsfolk heroppe, der ikke er klar over, hvor stor prisen for selvstændighed. Landet vil tømmes for stort set alle mennesker med viden og fremdrift på få uger; eller så hurtigt flyene kan lette.

Derudover elsker jeg, at Nordbo beskæftiger sig med helt aktulle emner som f.eks. mange af Grønlands politikeres ønske om løsrivelse fra Danmark. Og også at han kommer ind på emner, som de fleste ved foregår, men som ingen rigtig taler om. Selvom det er fiktion, får de undertrykte folk alligevel en stemme igennem Nordbos bøger.

Kold angst er lige så fantastisk velskrevet og enormt spændende som sin forgænger. En medrivende fortsættelse på historien om Matthew, Tupaarnaq og alle de andre. Og jeg glæder mig allerede til, at der forhåbentlig kommer en tre’er.

Kold angst udkommer i dag d. 17. marts og jeg glæder mig meget til at møde Mads Peder Nordbo på Krimimessen i denne weekend. Er du også taget en tur i fængsel til en weekend i bøgernes tegn?

IMG_6976

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s