anmeldelse

“Jeg slukker nu – få et sundt forhold til din telefon” af Catherine Price

Jeg slukker nu – få et sundt forhold til din telefon af Catherine Price, 2018. Anmeldereksemplar fra Don Max. Antal stjerner: 4/5

DSC00991

Da jeg første gang hørte om Jeg slukker nu, vidste jeg med det samme, at det var præcis den bog, jeg havde brug for. Ofte skal jeg bare “lige” tjekke noget på min telefon og før jeg ved af det, er der gået en time og jeg sidder og ser de mærkeligste videoer på YouTube, som jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvordan jeg er endt med at se.

Lad os få en ting på det rene fra begyndelsen: Formålet med denne bog er ikke, at du skal kyle din smartphone ud af vinduet.

Det handler ikke om, at man ikke må bruge sin telefon overhovedet. Det handler om, at man skal bruge telefonen til de vigtigste ting og derefter sørge for også at få en pause væk fra den, for når opmærksomheden rammer skærmen, så mister man opmærksomheden på alt, det der foregår omkring en. Så samtidig med, at man ikke går glip af det der foregår online, så kan man ende med at gå glip af, det der foregår lige for næsen af en.

Ved at “slå op” med din telefon, giver du dig selv muligheden for at stoppe op og tænke efter.

I bogen gennemgåes det hvordan mobiltelefonen er skabt til at gøre os afhængige af den. Lyset i skærmen gør hjernen vågen, notifikationer sendes på bestemte tidspunkter for at fange ens opmærksomhed og likes sendes i bølger, så man får så mange af gangen som muligt, så man opnår større tilfredsstillelse, når folk synes godt om de ting, som man poster.

Afhængigheden af smartphones bunder i FOMO – Fear Of Missing Out – hvor man hele tiden føler en trang til at kigge på sin telefon, så man ikke går glip af noget, men vi burde i langt højere grad fokusere på JOMO – Joy Of Missing Out – for går man glip af ting på de sociale medier, så er det fordi man har alt for travlt i den virkelige verden.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg fik min første smartphone, men jeg husker tydeligt, hvordan det var pludselig at kunne tjekke ting online, selvom man ikke var hjemme og i takt med at der kom flere og flere sociale medier til, er jeg ikke blevet mindre glad for og ikke mindst afhængig af min smartphone.

Jeg grinte flere gange højlydt, imens jeg læste Jeg slukker nu, fordi jeg tydeligt kunne genkende mig selv i de scenarier som Cathrine Price beskriver.

Inden længe gjorde vi alt sammen: gik ture, spiste frokost med vennerne, rejste på ferier. Til at begynde med virkede det underligt, at du ville med mig på toilettet, men i dag er det bare endnu et førhen privat øjeblik, vi to kan dele.

Som tidligere nævnt var jeg ikke det mindste i tvivl om, at jeg godt kunne trænge til at blive mindre afhængig af min telefon. Derfor var jeg meget glad for at finde ud af, at bogen også indeholder en 30 dages detox, hvor man med små øvelser/udfordringer hver dag arbejder sig hen imod en mindre mobilafhængig hverdag.

DSC00992

Politikens Forlag har udfordret min veninde Sofie og jeg til at gennemføre den 30 dages detox og den udfordring har vi taget imod, så i morgen (mandag d. 11/6) begynder vores rejse mod et mindre mobilafhængigt liv. Jeg har oprettet et separat blogindlæg, hvor vi vil opdatere vores fremskridt og dele vores tanker løbende.

Jeg glæder mig ihvertfald meget til at afprøve detoxen og jeg vil anbefale alle at prøve den, hvis de, ligesom mig, føler, at mobilen tager alt for meget af ens tid. Jeg vil ihvertfald hellere bruge tiden på at læse bøger eller ses med venner end at sidde og stirre på en skærm.

Reklamer
anmeldelse

Kold angst af Mads Peder Nordbo

Kold angst af Mads Peder Nordbo, 2018. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

IMG_6975

I Kold angst forsøger Matthew Cave stadig at bearbejde alle de ting, der skete i Pigen uden hud. Tupaarnaq er taget til Tasiilaq i håb om at finde Abelsen, så hun endelig kan få det gjort af med ham, så han kan bøde for alt det, han har gjort.
Matthew skal skrive en artikel om tre blode selvmord i Ittoqqortoormiit. En fjerde ung mand overlevede og han snakker om nogle piller, som politiet dog ikke har kunnet finde.
En dag kommer der et mystik brev til Matthew. Et brev fra hans far, som formodes død, men som Matthew fandt ud af stadig er i live, men inden ved, hvor han er. I brevet står der:

Jeg læser dine artikler i Sermitsiaq. Kom til Ittoqqortoormiit. Hus 87. Jeg skal fortælle dig om Tupilak.

Selvom Matthew ikke rigtig tør tro på, at brevet rent faktisk er fra hans far, kan han alligevel genkende håndskriften fra det postkort, som faderen sendte i 1990 for at fortælle, at han alligevel ikke kunne komme til Danmark. Matthew kommer i kontakt med Briggs, som nu arbejder som HR-chef i Selvstyret, som er tidligere soldat og som var udstationeret i Thule sammen med Matthews far, Tom.

Matthews halvsøster Arnaq får besøg af nogle venner fra efterskolen i Danmark og de beslutter sig for at tage på en weekendtur til Færingehavn. Matthew og Tupaarnaq tager ud for at tjekke at alt er okay, hvilket det er, men da de er taget afsted går alt galt. Arnaq, Alma, Andreas og Lasse er alle forsvundet. Der er blod flere steder i bygningen, så alt tyder på, at der er sket en forbrydelse, men noget tyder også på, at det ikke er alle de unge mennesker, der har mistet livet. Endnu.

Matthew er fast besluttet på at finde Arnaq og hendes venner og det bliver endnu engang med hans egen sikkerhed som indsats. Kidnapningen af Arnaq viser sig nemlig at have forbindelse til nogle medicinske forsøg, som blev udført i Thule i 90’erne. Og Matthews egen far, Tom, var en del af forsøgene. Formålet med forsøgene var at udvikle piller, som kan gøre menneskekroppen langt mere robust overfor kulde. Pillerne virkede, men desværre viste pillerne sig også at have mange bivirkninger. Slemme bivirkninger.

“Der har været en tydelig forandring over den seneste måned, når jeg ser på humøret og det sociale.” “Negativt?” “Ja, negativt.”

IMG_6977

Forsøget får en trist slutning, da Toms kollegaer Bradley og Reese bliver dræbt og historien fortæller også, at det er Tom der har gjort det og derefter har han begået selvmord. Ligene sendes tilbage til USA og på papiret bliver forsøget afsluttet på dette tidspunkt, men virkeligheden er en helt andet.

Matthew og Tupaarnaq sætter flere gange deres egne liv på spil for at finde frem til sandheden om, hvad det er der foregår og hvem der står bag. Det er et gensyn med gamle kendinge og helt nye karakterer og der er fart over feltet fra starten af.

—————————–

Wow… virkelig wow! Mads Peder Nordbo har endnu engang skrevet en helt fantastisk krimi som er spændende fra start til slut og som er umulig at lægge fra sig, når man først er gået igang. Jeg måtte ihvertfald lige have pusten igen, da jeg havde vendt den sidste side i bogen. Jeg tror endnu engang, at jeg flere gange glemte at trække vejret, fordi jeg var så opslugt af bogen.

Ligesom med Pigen uden hud elsker jeg alt ved Kold angst. Mads Peder Nordbo imponerer mig endnu engang med hans helt fantastiske måde at skrive på. Jeg er vild med karaktererne i bogen, som man kan andet end komme til at holde. Og jeg elsker at bøgerne foregår i Grønland.

Der er ikke mange chefer eller embedsfolk heroppe, der ikke er klar over, hvor stor prisen for selvstændighed. Landet vil tømmes for stort set alle mennesker med viden og fremdrift på få uger; eller så hurtigt flyene kan lette.

Derudover elsker jeg, at Nordbo beskæftiger sig med helt aktulle emner som f.eks. mange af Grønlands politikeres ønske om løsrivelse fra Danmark. Og også at han kommer ind på emner, som de fleste ved foregår, men som ingen rigtig taler om. Selvom det er fiktion, får de undertrykte folk alligevel en stemme igennem Nordbos bøger.

Kold angst er lige så fantastisk velskrevet og enormt spændende som sin forgænger. En medrivende fortsættelse på historien om Matthew, Tupaarnaq og alle de andre. Og jeg glæder mig allerede til, at der forhåbentlig kommer en tre’er.

Kold angst udkommer i dag d. 17. marts og jeg glæder mig meget til at møde Mads Peder Nordbo på Krimimessen i denne weekend. Er du også taget en tur i fængsel til en weekend i bøgernes tegn?

IMG_6976

anmeldelse

“Hjemmet” af Mats Strandberg

Hjemmet af Mats Strandberg, 2017. Først udgivet som Hemmet i 2017. Anmeldereksemplar fra Modtryk. Antal stjerner: 4/5

IMG_6961

Joel er efter 20 års fravær tilbage i den lille by, hvor han er vokset op. Hans aldrene demente mor Monika skal flytte hen på demensplejehjemmet Fyreskyggen, så Joel er tilbage for at hjælpe med at pakke hendes ting samt sørge for, at flytningen bliver så smertefri som mulig.

Fyrreskyggen er et sted, hvor døden altid er nærværende. Dette er sidste stop. Det som alle ved, men som ingen taler om, er at der sjældent bliver bliver truffet livsforlængende foranstaltninger her.

På Fyrreskyggen arbejder Nina, som Joel ikke har set siden han forlod byen for 20 år siden og de har begge mange uafsluttede følelser i klemme. Nina er derfor meget nervøs, da hun finder ud af, at det er Joels mor, der er den nye beboer og hun gør sit bedste for ikke at rende på Joel foreløbigt, men før eller siden kan hun ikke undgå ham længere.

Monika har fra starten meget svært ved at acceptere, at hun nu skal bo på Fyrreskyggen. For hvordan skal hendes mand dog finde hende der? Han ved jo ikke at hun er flyttet derhen.

“Du forstår det ikke,” siger Monika. “Ingen forstår det. Alt er så underligt hele tiden, og der er ingen, som hører efter.”

Allerede kort tid efter Monika er flyttet ind, begynder der at ske mærkelige ting. Både med hende, men også med de andre beboer på plejehjemmet. Og det varer heller ikke længe før Monika fortæller Joel, at hans far har fundet hende nu, så alt skal nok blive godt. Men er det nu også Joels far?

IMG_6965

Monika får det hurtigt værre og værre samtidig med, at hun begynder at se ting, som ikke er der og hun begynder at snakke om ting, som hun ikke burde vide noget om. En nat bliver hun fundet siddende på gulvet med siden af sin seng, hvor hun sidder og hamrer armen op i bunden af sengen og armen er tydeligvis brækket. Det virker som om noget overnaturligt har taget bolig i hendes krop. Og sådan er det også med mange af de andre beboere.

“Det var for hendes eget bedste,” siger hun. “Det forstår du vel?” “Nej det gør jeg faktisk ikke.” “Hun prøvede at modstå en af Herrens udsendte.”

Nina og Joel forstår hurtigt, at der er noget langt værre på færde end kun demensen og de sætter sig for at sætte en stopper for hvad end det er, der besætter beboerne på hjemmet.

———
Jeg stiftede første gang bekendskab med Hjemmet til forlagsaften på det lokale bibliotek, hvor vi så bogtraileren og jeg var med det samme nysgerrig efter at læse bogen, men jeg vidste på den anden side ikke helt, om jeg turde, for jeg syntes, at bogtraileren var lidt uhyggelig. Jeg er dog rigtig glad for, at jeg gav bogen en chance, for den var ikke så uhyggelig, som jeg havde forventet, men stadig nok til at jeg flere gange sad med kuldegysninger ned ad armene og jeg havde også mareridt natten efter jeg læste bogen.

Jeg er vild med Joel som karakter. Han er den uperfekte søn, som vil gøre alt, hvad der står i hans magt, for at hjælpe sin mor, samtidig med, at han har sine egne ting, at bøvle med. Jeg håbede hele vejen igennem bogen, at Joel og Nina ville få chancen for at snakke om, hvad der skete for 20 år siden, så de begge kunne komme videre.

Min første tanke, da jeg havde vendt den sidste side i bogen, var, at jeg er rigtig glad for, at jeg ikke arbejder på et plejehjem, for jeg tror ikke, at jeg ville kunne klare en nattevagt sådan et sted efter at have læst Hjemmet. 

Hjemmet er en rigtig velskrevet gyser, som godt kan få de små nakkehår til at rejse sig og som sidder fast i ens tanker i et godt stykke tid efter man har læst den.

IMG_6963

anmeldelse

“Pigen uden hud” af Mads Peder Nordbo

Pigen uden hud af Mads Peder Nordbo, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

IMG_6972

I Pigen uden hud møder vi journalisten Matthew Cave, som efter at have mistet sin kone og datter har søgt tilflugt i Nuuk, hvor han er journalist på den lokale avis.
Matthew sendes sammen med fotografen Malik ud på indlandsisen, hvor der er blevet fundet en mumie, som man går udfra er en nordboviking.

Nu var en historisk nordbo dukket frem af isen, selvom ingen kunne regne ud, hvad han havde lavet derude i det ensomme hvide, men han var, og det var ham, der var fløjet ud for at se.

Fundet af mumien tegner til at blive en stor sensation, som vil gå verdenen rundt. Så Matthew skriver med det samme en artikel til avisen. Men i løbet af natten bliver Maliks kamera og alt andet udstyr stjålet, så de må ud på indlandsisen igen for at tage nye billeder til artiklen, som må og skal op den dag, hvis de skal være sikre på at være de første, der skriver om fundet af mumien.
Ude på indlandsisen er betjenten Aqqalu blevet sat til at holde vagt ved mumien, men da Matthew og Malik kommer derud, finder de Aqqalu i en blodpøl og hans mave er sprættet op ligesom man ville gøre ved en sæl. Og mumien er væk.

Du skal huske på, at vi aldrig dræber et dyr, uden at det er for nyttens skyld. Vi dræber kun det, vi spiser og bruger. Vi har respekt for alt her omkring os og undskylder, når vi tager et liv. Selv en fisks. Dette drab er ikke blevet fulgt af en undskyldning.

En fisker mener at have set vedkommende, som har myrdet Aqqalu, komme i land med en båd tidligt om morgenen, så Matthew sendes hen for at snakke med ham om, hvad det er han har set. Desværre har fiskeren lidt samme skæbne som Aqqalu, da Matthew kommer ombord på hans båd.

Mumien dukker heldigvis op igen, men nærmere undersøgelser viser, at mumien slet ikke er så gammel som de tror. Manden har kun være død i omkring 40 år og kan derfor ikke være en nordboviking.

IMG_6971

Matthew begynder at grave i tidligere hændelser i Nuuk og han opdager hurtigt at mumien måske kan have forbindelse til en sag fra 1970’erne, hvor fire mænd blev myrdet i Blok P. Alle fire var under mistanke for at have misbrugt deres egne døtre seksuelt og to af pigerne forsvandt dengang, hvoraf kun den ene pige blev fundet igen.

Matthew bliver gravet længere og længere ned i både fortidens og nutidens hændelser og de to sager flyder mere og flere sammen. Det varer ikke længe før Matthew selv kommer under mistanke for mordene og han fornemmer hurtigt, at der er nogen der er ude efter ham, som ikke er tilfreds med, at han er begyndt at snuse rundt i sagen fra 70’erne.
Det viser sig hurtigt, at den eneste han tør stole på er den unge grønlandske pige Tupaarnaq Siegstad, som netop er blevet løsladt efter 15 år i fængsel for mordene på hendes far, mor og søster. Tupaarnaq bliver anholdt for mordet på indlandsisen, da hun dagen efter sin løsladelse blev set købe både et gevær og en ulo, men da de ingen konkrete beviser har, må de løslade hende igen.

Matthew og Tupaarnaq beslutter sig for at arbejde sammen for at komme til bunds i både den nuværende sag og sagen fra 70’erne. Det bliver dog ikke nemt for dem og der er mange, der vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at forhindre Matthew og Tupaarnaq i at finde frem til sandheden. Det bliver en kamp mod tiden.
———
Jeg hørte første gang om Pigen uden hud da Ann-Kristine fra Ord fra en bibliofil havde været til bogbloggerarrangement med Mads Peder Nordbo og jeg vidste med det samme, at jeg bare måtte læse bogen engang. Mange mange måneder senere har jeg endelig fået den læst og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor jeg ikke fik taget mig sammen til at læse den noget før.

IMG_6968

Da jeg gik igang med Pigen uden hud, tænkte jeg, at jeg bare lige ville læse et par kapitler, men det stod hurtigt klart for mig, at det ville blive nærved umuligt for mig at lægge bogen fra mig. Jeg måtte bare vide, hvem der havde gjort det og jeg måtte bare vide, hvordan det endte med at hænge sammen med sagen fra 70’erne.
Jeg er ret sikker på, at jeg næsten ikke trak vejret, imens jeg læste de sidste 40 sider. Og da jeg havde vendt den sidste sad, lod jeg bogen falde ned i mit skød og sad bare og tænkte “Woooow…” og derefter havde jeg lyst til at starte forfra igen.

Jeg elsker alt ved Pigen uden hud! Jeg er vild med Mads Peder Nordbos måde at skrive på. Jeg er vild med karaktererne i bogen. Og jeg elsker at den foregår i Grønland og endda i Nuuk, som er en by, som jeg føler, at jeg er begyndt at kende ret godt. Jeg kunne derfor næsten hele tiden se i mit hoved præcis, hvor Matthew og Tupaarnaq befandt sig, fordi jeg selv har været der flere gange.

Pigen uden hud er en yderst velskrevet og spændende krimi, som graver sig ind under huden på en og som sætter Grønland på krimiverdenskortet i virkelig stor stil.

anmeldelse

“Den nye dreng” af Tracy Chevalier

Den nye dreng af Tracy Chevalier, 2017. En del af Hogarth Shakespare Series. Anmeldereksemplar fra Modtryk. Antal stjerner: 5/5

IMG_6907

Alt bliver vendt på hovedet i skolegården, da den nye dreng, diplotmatsønnen Osei Kokote (også kaldet O), træder ind i skolegården. O er nemlig fra Ghana og han er den eneste sorte dreng på skolen. Den første, der lægger mærke til O, er den jævnaldrende pige Dee, som med det samme er betaget af den nye dreng. Og O lægger også mærke til Dee med det samme.

Han har prøvet det her mange gange før. Men ikke at møde en som Dee. Han kan mærke hendes tilstedeværelse med det samme.

O får dog langt fra den positiv modtagelse af de andre elever og heller ikke lærerne er ret positive over, at der starter en sort dreng på skolen. O er ved at være vant til at skifte skole og være den nye dreng, da han har skiftet skole to gange før på seks år. Eneste forskel er, at på de andre skoler har der altid været elever med andre hudfarver også, men for første gang er O den eneste ikke-hvide elev.

“Synes du at vi skulle – ja altså, sige noget til eleverne om ham? Om – ja, jeg ved ikke – om det, at han er anerledes? For at anspore dem til at tage pænt imod ham? Mr. Brabant fnyste. “Ikke noget med fløjlshandsker, Diane.”

Allerede før skoledagen er startet bliver der snakket om O i krogene. Ingen ved hvad de skal stille op med en ny dreng, som ikke passer ind i det perfekte billede på skolen. Heldigvis for O er Dee betaget af ham fra starten og hun tager godt imod ham og gør hvad hun kan for at få ham til at føle sig velkommen.

O har sin søsters gamle lyserøde penalhus med store røde jordbær på med i skole og da han allerede finder det svært nok at blive accepteret, har han ikke den store lyst til at lægge penalhuset op på sit bord. Dee opdager Os penalhus og tilbyder at bytte sit eget Nuser penalhus. Allerede i første frikvarter rygtes det, at Dee har scoret den nye dreng.

Som tidligere nævnt er de andre elever ikke begejstrede for den nye elev og det varer ikke længe før den jævnaldrende dreng, Ian, sætter sig for at gøre livet surt for O, så han ikke kommer til at føle sig det mindste velkommen. Ian regner hurtigt ud at den bedste måde at skade O på er ved at komme imellem ham og Dee. Han allierer sig med Dees veninde Mimi og får også blandet deres andre venner Casper og Blanca ind i det hele.

IMG_6903Ians plan går ud på at få O til at tro, at der foregår noget mellem Dee og Casper og beder derfor Mimi om at skaffe noget, som Dee har fået af Casper. Dee taber ved et uheld penalhuset, som hun har fået af O. Mimi finder penalhuset og overdrager det til Ian, som mener, at det også sagtens kan bruges. Derefter sørger Ian for at give Blanca penalhuset under påskud om, at penalhuset er fra Casper, som hun er lun på. Da O først overværer, at Dee giver Casper et jordbær, som hun har været hjemme og hente og dernæst ser at Blanca nu er i besiddelse af jordbær-penalhuset, som hun siger, at hun har fået af Casper, går O udfr,a at Dee må have givet det til Casper, som så har givet det videre.

O konfronterer Dee med det hele og hun benægter det hele for der er ikke noget om sagen. O tror dog ikke på Dee og det hele ender ud i et meget stort skænderi alle børnene imellem til sidst.

“Du ved godt, hvad det skyldes,” svarede mr. Brabant mørkt. “Denne skole er ikke parat til en sort dreng.”

————–

Othello er et af mine absolutte yndlings stykker af Shakespare. Jeg havde derfor ret store forventninger til Den nye dreng og jeg blev helt sikkert ikke skuffet.

Jeg sad flere gange med tårer i øjenene over, hvor ondskabsfulde børn kan være overfor hinanden, men mest af alt fik jeg tårer i øjnene ved tanken om, at grunden til at børnene har sådan et syn på sorte, tydeligvis må være, at det er den samme indstilling de voksne i deres liv har til sorte. Hvordan skal børn ellers vide, hvordan man skal behandle folk med en anden hudfarve, hvis det eneste de hører er voksne tale dårligt om sorte?

Derfor synes jeg også det var dejligt forfriskende at Dee med det samme så bort fra Os hudfarve og faldt for alt andet ved ham. Så er det bare ærgerligt, at hendes venner ikke kunne unde hende at være glad og absolut skulle spolere det hele for hende og O. Bare fordi O er en smule anerledes og det må man ikke være sådan et sted.

IMG_6906Den nye dreng er en yderst velskrevet og tankevækkende historie om venskab og ung kærlighed og ikke mindst om, hvor galt det kan gå, når man stoler på og lader sig påvirke af de forkerte folk.

 

anmeldelse

“Dunbar” af Edward St Aubyn

 Dunbar af Edward St Aubyn, 2017. En del af Hogarth Shakespare Series. Anmeldereksemplar fra Modtryk. Antal stjerner: 4/5

IMG_6899

Henry Dunbar var engang leder af et verdensomspændende medieimperium, men da vi møder ham er han indlagt på et sanatorium i England til behandling for blandt andet paranoia. Dunbar er nemlig blevet forgiftet af sine to ældste døtre, Megan og Abby, som i samarbejde med Dr. Bob vil skaffe Dunbar af vejen, så de selv kan overtage virksomheden.

“En ikke-specifik disinhibitor. Den skulle gøre ham mere letpåvirkelig og i bund og grund mere paranoid, hvis der skulle ske noget grimt omkring ham,” sagde dr. Bob

På sanatoriet er også den tidligere komiker Peter Walker indlagt. Dunbar og Peter kommer godt ud af det med hinanden. De er i al hemmelighed holdt op med at tage deres medicin og planlægger i fællesskab at stikke af fra sanatoriet.

Hans døtre, hans kød og blod, og manden, der var ansat til at passe hans eget kød og blog, havde rottet sig sammen mod ham.

Dunbar er nemlig udemærket klar over, at det er Megan og Abby der står bag hans indlæggelse på sanatoriet og at de planlægger at overtage hele virksomheden. Han planlægger derfor at stikke af, så kan han opsøge sin advokat Wilson og sørge for at Abby og Megan ikke får muligheden for at få overtage medieimperiet.

Peter og Dunbar stikker af fra sanatoriet, men det varer ikke længe før de indhentes af en anden patient, Ursula Harrod, som gerne vil med dem. Da mændende mangler kontanter og Ursula har penge på sig, lader de hende tage med sig.

IMG_6902

Da Abby og Megan finder ud af, at Dunbar er forsvundet fra sanatoriet, sætter de den helt store menneskejagt igang, da de for alt i verdenen vil undgå, at Dunbar når at forpurre deres planer om at overtage imperiet.

Der er ikke rigtig noget, der går som planlagt og det varer ikke længe før Dunbar må drage videre alene. Peter er blevet fanget af Abby og Megan og pigerne er ikke blege for at bruge alle de midler, der skal til for at få det ud af Peter, hvilken retning Dunbar er gået i.

Hvis han så lige så vanvittig ud, som han følte sig, var der større risiko for, at han endte i en ambulance eller en patruljevogn end i en taxi.

Sidenløbende er der dog også en anden der også leder efter Dunbar. Dunbars yngste datter og Megan og Abbys halvsøster, Florence, forsøger at finde ud af, hvor Dunbar er blevet af. Florence og Dunbar har aldrig haft det bedste forhold, men Dunbar forguder hende og fortryder, at han lod Megan og Abby overtale ham til at fratage Florence hendes andel af imperiet.

Jagten på Dunbar bliver en kamp imod tiden for Abby, Megan og Florence og de løber ind i mange forhindringer på vejen.

“Vi bliver alle sammen til støv,” sagde Wilson, “men forståelsen bliver ikke ødelagt, og det bliver den aldrig, så længe der er én tilbage, som stadig foretrækker at sige sandheden.”

—————————-
King Lear er nok det Shakespare stykke jeg kender mindst til, men jeg var stadig meget nysgerrig efter at læse Dunbar og se hvad Edward St. Aubyn kunne få ud af problemstillingerne fra King Lear.

Jeg er vild med St. Aubyns måde at skrive på og selvom jeg godt kendte hovedpunkterne af King Lear og derfor følte, at jeg godt kunne gennemskue, hvordan Dunbar ville slutter så sad jeg alligevel naglet fast i sofaen imens jeg læste og glemte alt om tid og sted, fordi jeg bare måtte vide, hvordan det hele ville ende, og det kunne kun gå for langsomt.

Jeg har bandet højt over Abby og Megan og heppet højlydt på Florence, da hun kommer tættere og tættere på at finde ud af, hvad der er sket med hendes far. Og jeg har heppet højlydt på Dunbar hver gang, det virkede til, at han overvejede at give op.

Dunbar er en fantastisk velskrevet familiehistorie om, hvor let man kan lade andre påvirke sine valg, om magt og ikke mindst om tilgivelse.

IMG_6900

 

anmeldelse

“Den, der lever stille” af Leonora Christina Skov

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

DSC00919

Den, der lever stille er historien om Christina Skovs opvækst i Helsinge på godt og ondt og om hvordan Christina “genopfinder” sig selv som Leonora Christina Skov.

Allerede fra hun er helt lille føler Christina sig i vejen. Moderen styrer hjemmet med sine tårer og man må for alt i verden ikke sige eller gøre noget, som potentielt kan gøre hende ked af det. Faderen støtter op om moderen og vælger til enhver tid hendes parti, istedet for engang imellem at støtte sin egen datter.

Det værste er, at jeg kan mærke, præcis hvor kvælende, det føltes derhjemme, og hvor bange jeg var for dem begge to, sagde jeg.

Hvis man taler med moderen om den dag, hvor Christina bliver født, lægger hun ikke skjul på, at det var en meget smertefuld affære og at årene, hun gik hjemme med Christina, var helt forfærdelige.

Jeg håbede, at min mor ville præcisere, at det også var blevet godt, at jeg havde været al smerten værd, men hun nøjedes med at nikke.

Forældrene lægger skylden over på Christina hver gang, der sker noget, som ikke er efter deres hoveder. Ifølge faderen tænker moderen altid på andre først, hvorimod Christina altid tænker på sig selv.

Da Christina går i børnehaveklasse skal hun tre dage om ugen, hvor moderen arbejder, være hos en dagplejemor, som hedder Ellinor. Ellinor viser sig at være lige præcis den person, som den forsigtige og kuede lille Christina har brug for. Ellinor ser nemlig Christina for, den hun er og giver hende den kærlighed og opmærksomhed, som hun har brug for.

… fordi det var så åbenlyst at du ikke trivedes. Du var alt for velafrettet, dine forældre styrede dig fuldkommen, og du var sket ikke vant til at få knus og kram.

Da Christina starter på universitetet, får hun endelig mulighed for at komme væk fra sit barndomshjem og væk fra de forældre, som har styret hende hele hendes liv. Nu behøver hun ikke længere at tænke over at forældrene holder øje med opkaldslister, holder styr på ugepenge og vil vide, hvor hun er hvert sekund af hver dag.

Christina mister mere og mere af kontakten til sine forældre og kontakten bliver langt fra bedre, da Christina springer ud som lesbisk, hvilket overhovedet ikke passer ind i forældrenes perfekte glasbillede.

Samtidig med at Den, der lever stille er historien om Christinas opvækst og liv, er det også historien om Leonora Christina Skovs overvejelser omkring bogen og arbejdet med bogen, som, uden at sige for meget, ikke har været nogen kort eller nem proces.

Kort tid efter at Skovs tidligere bog Hvor intet bryder vinden udkom, dør hendes mor og hun har nu endelig muligheden for at skrive bogen uden, at moderen får en chance for at gøre det hele surt for hende. Men hvordan går man lige igang med sådan en bog? Og hvad skal man tage med og hvad skal udelades? Og hvad ville moderen sige hvis hun vidste at bogen nu var en realitet?

Det eneste der stod helt klart var, at den her bog skulle skrives, uanset hvor hård og langsommelig proces det ville blive.

Jeg er ked af, at jeg ikke kunne være den datter, du ønskede dig, tænkte jeg. At årene er gået uden, at vi har fået talt om det.

Sidste lørdag satte jeg mig om morgenen for lige at læse et par kapitler af Den, der lever stille og før jeg vidste af det, havde jeg læst hele bogen uden ret mange pauser. De eneste pauser, jeg måtte have, var når tårerne fyldte så meget i øjnene, at jeg ikke kunne læse mere eller når jeg lige skulle trække vejret, fordi jeg sad og holdt vejret af ren irritation over moderens opførsel.

Min første tanke, da jeg lukkede bogen, var: “Hold da helt kæft hvor er Leonora Christina Skov en viljestærk og sej kvinde!”. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan det må have været at vokse op på den måde, med forældre som dem.

DSC00941

Jeg har grædt mange tårer for Leonora, imens jeg læste bogen for intet barn fortjener at vokse op på den måde og ingen voksen kvinde fortjener at føle sig som en lille pige igen, så snart man er i selskab med sine forældre. Flere gange tog jeg mig selv i at tænke, at det er mig et under, at Leonora stadig er her den dag i dag, for det kræver virkelig en stærk psyke at klare sig igennem sådan et liv.

Jeg tog også flere gange mig selv i at læse sætningerne flere gange – ikke fordi jeg ikke havde forstået dem, men fordi hele bogen er så enormt velskrevet og man får lyst til at “smage på ordene” igen og igen.

Den, der lever stille er en helt fantastiske velskrevet fortælling om, at uanset hvor hårdt livet kan være og hvor lidt man føler sig værdsat, så skal man altid tro på sig selv og gøre det der føles rigtigt, selvom man måske træder et par folk over tæerne hen ad vejen.