anmeldelse

Første indtryk af “Min notesbog”

Min notesbog. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, 2017. Stjernevurdering kommer i løbet af 2018, når jeg har haft mulighed for at bruge bogen i praksis.

IMG_6703

Jeg ELSKER Min notesbog! Så kort kan det egentlig siges, men jeg må hellere uddybe lidt.

Jeg har i hele 2017 benyttet mig af bullet journal formatet til at holde styr på mine aftaler osv. Hele året har jeg hver måned tegnet en ny måneds kalender i min Leuchturm notesbogen og dekoreret den efter bedste evne. Over de seneste måneder har jeg dog ikke rigtig kunnet finde motivationen og overskuddet til virkelig at gøre noget ud af månederne. Jeg tænkte, at der var nogen, der burde lave en notesbog, som man kunne købe, hvor der var lavet kalender oversigten, som man så enten selv dekorere eller man kan lade den være som den her, men i et meget lækrere format end de spiralkalendere, som vi alle har brugt på et eller andet tidspunkt i livet. Politikens Forlag er kommet mig til undsætning med udgivelsen af  Min notesbog.

Min notesbog starter med et indeks over bogens indhold, hvor man får mulighed for at skabe sig et overblik. Dernæst følger nogle sider om, hvordan bogen kan bruges i praksis.

IMG_6707IMG_6705

Hver uge består af et skema inddelt i dage, et felt til noter, et til skridttælling og mulighed for at afkrydse hvor mange glas vand, man drikker hver dag.

Hver måned er der fokus på et specielt emne som for eksempel film og serier, musik, bøger og personlig udvikling. Derudover har man hver måned i slutningen af måneden mulighed for at gøre status over månedens forløb og højdepunkterne i måneden. Hver måned indeholder også en “humør” blomst, hvor man hver dag kan farvelægge et blad på blomsten alt efter, hvordan dagens humør har været.

IMG_6704IMG_6706

Indtil videre er den eneste ting, jeg ville ønske bogen også indeholdt, en lomme bagerst i bogen til opbevaring af klistermærker og andre små sedler, som man gerne vil have med rundt.

Min notesbog er den perfekte kombination af kalender, listeskrivning, sundheds tracker og helt almindelig notesbog.

Jeg glæder mig helt enormt til at tage Min notesbog i brug og jeg tænker, at jeg godt allerede kan begynde at skrive de aftaler i, som jeg allerede nu har i 2018 samt begynde at dekorere siderne med nogle af alle de klistermærker, jeg har indkøbt i løbet af året til min bullet journal.

En endelig anmeldelse af Min notesbog kommer i løbet af 2018, når jeg har haft mulighed for at bruge den i praksis.

 

 

Reklamer
anmeldelse

“Den sorte kat i Mosul” af Puk Damsgård

Den sorte kat i Mosul af Puk Damsgård, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 4/5

IMG_6663

Den sorte kat i Mosul er tredje bog af journalist Puk Damsgård. Damsgård befinder sig denne gang lige midt i krigen i Mosul, hvor hun bor hos nogen af de soldater, som hver dag kæmper mod IS. I Mosul tilbringer Damsgård det meste af tiden sammen med sergent Dhafer og major Saif* og deres overordnede Skyggen*.

De sidste 500 meter fra basen til frontlinjen var som afstanden mellem to planeter.

Damsgård følger soldaterne både når de er på vej ud på opgave og når de kommer tilbage til basen efter missionen og skal gøre status på dagens opgave. Hun oplever både de gode og dårlige stunder med soldaterne. Soldaterne åbner op overfor hende og fortæller om deres familier, deres venner, deres liv før de sluttede sig til oprørsstyrkerne og om deres planer for fremtiden. Alle soldaterne har planer – der er bare ingen af dem der ved om eller hvornår de kommer til at føre planerne ud i livet.

I Den sorte kat i Mosul hører vi også historien om familien Ogaidi, som Damsgård har mødt på tidligere ophold i Irak. Familien er flygtet fra Mosul flere år tidligere, da Islamisk Stat rykkede tættere og tættere på Mosul. Ali Ogaidi bor i eksil med sine forældre Nadiya og Samir* i Erbil. Alis søster Rukan* bor i Dubai og Damsgård besøgte hende, inden krigen rykkede ind i Mosul.

Damsgård har lovet at besøge familiens hus, som de selv har været ved fra i flere år, fordi IS har overtaget styret i byen. Rukan beder Damsgård om også at kigge efter familiens sorte kat, Zannu, som de måtte efterlade, da de ikke kunne medbringe ret mange ting, idet det ikke måtte være tydeligt, at de flygtede fra byen.

Jeg skulle søge og strejfe som en hjemløs kat i Mosul.

Sideløbende er Damsgårds mål med opholdet i Mosul også at finde Ali og Rukans tanter Batul og Hanaa, som de ikke har haft kontakt med siden, de selv forlod Mosul. Da soldaterne endelig har generobret området af byen, hvor tanterne bor, begiver Damsgård sig, i følgeskab med et par soldater over til tanternes hus.

IMG_6665

For you it’s a story – but for me it’s my life.

Damsgård står flere gange overfor etiske dilemmaer, hvor hun bare må se passivt til, imens der foregår ting, som hun ikke selv finder etisk korrekte. Der er dog ikke noget at gøre, for Damsgård er i soldaternes verden nu og hun må bare acceptere, at de gør tingene på deres måde. Beretningen om sergent Dhafer, der slår en fange med et bræt med søm i, gjorde specielt stort indtryk på mig og jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan det må have været for Damsgård at overvære det.

Både Saif og Dhafer virkede uforstyrrede af min tilstedeværelse, selvom jeg gentagne gange havde gjort dem opmærksom på, at jeg ville gengive det, jeg fandt relevant fra mit ophold hos styrkerne.

Derfor forholdt jeg mig passivt, uanset hvor modbydeligt det indimellem føltes. Og derfor stod jeg tavs og iagttog scenen, der udspillede sig for øjnene af mig.

Som hun selv siger, så må hun bare lade tingene gå sin gang og iagttage det der foregår. Hun har gjort dem opmærksomme på, at hun gengiver alt, hvad hun finder relevant og jeg er vild med at Damsgård ikke skjuler noget for sine læsere. Hun fortæller tingene som de er og kommer med velovervejede kommentarer til tingene.

“Jeg forlod krigen i Mosul for sidste gang, en uge før den officielt blev erklæret slut 10. juli 2017.”

Den sorte kat i Mosul er en rørende og hudløst ærlig beretning fra frontlinje i Mosul, hvor Puk Damsgård på nærmeste hold følger nogle af de soldater, som kæmper mod IS og historien om nogle af alle de mennesker, som er direkte berørt af krigen og som må flygte fra alt det der kender for at være i sikkerhed.

IMG_6664

* Samir, Nadiya og Rukan er ændrede navne. Ali, tanterne Batul og Hanaa er rigtige navne. Det samme er sergent Dhafer og major Saif. Skyggen er et navn obersten selv har valgt at gå under.
anmeldelse

“Glasslottet” af Jeannette Walls

Glasslottet af Jeannette Walls, 2017. Genudgivelse i forbindelse med filmatiseringen af bogen. Oprindeligt udgivet som The Glass Castle i 2005. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

IMG_6662

Glasslottet er journalist Jeannette Walls’ erindringer om en opvækst, som var langt fra den, som alle andre børn havde i 60’erne og 70’ernes USA.

Jeannette Walls og hendes søskende Lori, Brian og Maureen vokser op rundt omkring i USA. De bor sjældent det samme sted ret længe. Faderen, Rex, mister det ene job efter det andet eller ender i problemer med myndighederne, så familien må gang på gang pakke alt de ejer og flytte videre til den næste stat. Moderen, Rosemary, er kunstner og bruger størstedelen af dagene på at male det ene billede efter det andet. Børnene lærer tidligt, at de bliver nødt til at klare sig selv, for forældrene har andre ting at tage sig til.

Som 3-årig vil Jeannette koge nogle pølser, men det går helt galt og der går ild i hendes kjole. På sygehuset spørger sygeplejerskerne ind til, hvorfor sådan en lille pige som hende var ved at lave mad. Jeannette kan ikke se noget galt i det, for det gør hun jo så tit. Forældrene forstår dog alvoren og de sørger for at fjerne Jeannette fra sygehuset, før de socialemyndigheder når at fjerne Jeannette og måske også de andre børn.

Vi flyttede rundt som nomader. Vi boede i støvede små minebyer i Nevada, Arizona og Californien.

Forældrene har store planer for fremtiden og gør alt hvad der står de deres magt for, at børnene har et godt liv på trods af de trange kår. Det vigtigste af alt er, at børnene ikke opdager, hvor fattig familien er. Rex er alkoholiker og familie går gang på gang flere dagen uden at få noget at spise, fordi Rex har brugt alle deres penge på sprut. Julegaver er der heller ikke penge til, så Rex tager et efter et børnene med udenfor og lader dem vælge en stjerne, fordi stjernerne holder også meget længere end alle de materielle ting, som alle de andre børn får i julegave.

En af Rex’ største planer for fremtiden er at bygge et hus ude i ørkenen langt fra byens larm og jag. Huset kalder de for Glasslottet.

Når far ikke fortalte om alle de mange forbløffende ting, han havde lavet, fortalte han os om de vidunderlige ting, han ville lave. Såsom at bygge Glasslottet. Fars tekniske snilde og matematiske evner skulle forenes i et helt særligt projekt: et stort hus, som han ville bygge til os i ørkenen. Det skulle have glastag og tykke glasmure og tilmed en glastrappe. Glasslottet skulle have solfangere på taget, der kunne opfange solen stråler og omdanne dem til elektricitet til opvarmning, aircondition og alle elektriske apparater. Det skulle ovenikøbet have sit eget vandrensningsanlæg.

Rex bruger lang tid på at lave ændringer på tegningerne, lave nye beregninger og komme på nye ideer til, hvad der skal være i huset. Da familien, efter at have boet hos Rex’ forældre i Welch i West Virginia, køber deres eget hus på afbetaling i Welch, finder Rex planerne for Glasslottet frem igen og de begynder at grave ud til fundamentet.

IMG_6659

Børnene begynder i almindelig offentlig skole efter at være blevet hjemmeskolet i mange år. Børnenes sparsommelige beklædning og dårlige hygiejne giver anledning til meget mobning, men børnene står sammen og hjælper hinanden igennem det. Der bliver også snakket meget om den, når de tager steder hen som en familie. Børnene, som ikke kender andet, synes, at folk omkring dem er rigtig uhøflige.

Jeg kunne høre folk rundt om os hviskede om en gal, beruset mand og hans små, snavsede unger, men hvem brød sig om deres mening? Ingen af dem var nogensinde blevet slikket i hånden af en gepard.

Rosemary har også sine egne dæmoner at kæmpe med. Hun drømmer om at blive kunstner og maler et utal af billeder, men hendes kunstværker når aldrig ret langt. Derudover har hun også sine problemer med at se logisk på tingene. Hun påstår for eksempel at være gravid længere end de fleste kvinder og hun mener, at hvis man har så dårlige øjne, at man ikke kan se ordentligt så har øjnene bare brug for at blive motioneret for at blive stærkere.

En gang imellem så hun op og sagde, at hun var ked af det, hun vidste godt, at hun burde tage sig noget mere produktivt til, men at hun ligesom far havde afhængighedsproblemer, og et af dem var læsning.

Børnene beslutter, at de vil væk fra forældrene og væk fra West Virginia. Lori og Jeannette starter med at spare op til at flytte til New York. Lori tager afsted først og finder sig til rette inden først Jeannette og dernæst Brian følger trop.

Jeg måtte flere gange igennem bogen minde mig selv om, at det er Jeannette Walls’ erindringer og ikke noget som hun har fundet på. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan det må have været at vokse op på den måde. Jeg sad gang på gang og blev helt enormt vred på både Rex og Rosemary for ingen børn fortjener at vokse op på den måde. Jeg har råbt højt af Rosemarys forskruede syn på tilværelsen og været helt rød i hovedet af raseri over Rex’ drikkeri og hans opførsel overfor børnene.

Glasslottet er en fantastisk velskrevet og rørende erindringsbog, som kravler ind under huden på en og bider sig fast. Da jeg havde læst den sidste sætning, sad jeg et øjeblik bare lige og krammede bogen lidt, for jeg vidste sket ikke, hvad jeg skulle gøre eller sige.

IMG_6660

anmeldelse

“Mirror Mirror” af Cara Delevingne med Rowan Coleman

Mirror Mirror af Cara Delevingne med Rowan Coleman, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

IMG_6543

I Mirror Mirror møder vi vennerne Red, Leo, Rose og Naomi. De blev venner ved et tilfælde, da de i forbindelse med et skoleprojekt blev sat i gruppe sammen uden at kende hinanden på forhånd. Skoleprojektet blev starten på deres nu populære band Mirror Mirror og starten på et fantastisk venskab.

Jeg lever i den kejtede fase, nej, jeg er sgu den kejtede fase.

En dag forsvinder Naomi på mystisk vis. Der er ingen spor efter hende og håbet om at finde hende i live bliver mindre og mindre. Miraklet sker dog og Naomi findes bevidstløs i Themsen. Naomi ligger dog i koma og kan derfor ikke selv fortælle, hvad der er sket med hende.

Den smadrede, forslåede pige på hospitalet og min ven Naomi er én og samme person.

Lægerne konkluderer hurtigt, at hun sikkert har forsøgt at tage sit eget liv, men vennerne ved, at det ville hun aldrig gøre. Enten er der sket en ulykke eller så har nogen gjort hende ondt. Vennerne er fast besluttede på at finde ud af, hvad der er sket og ikke mindst, hvem der har gjort det. Men hvorfor har Naomi ikke fortalt dem, at der var noget galt? Og hvor godt kender de hende egentligt – og hvor godt kender de hinanden?

IMG_6547

Jagten på sandheden om hvad der er sket med Naomi bringer vennerne ind i en del af Naomis liv, som hun har holdt hemmeligt for dem. Dette får dem til at reflektere over, hvilke siger af sig selv, som de selv skjuler for de andre. Samtidig må de gøre op med deres egne indre dæmoner for bedre at kunne forstå, hvad der er sket med Naomi. For hvis de ikke selv har forenet det, de er indeni, med det ansigt, de viser udadtil, hvordan kan de så forvente af Naomi at hun ville gøre det samme.

Red, der er sgu da ingen, der går op i, om du er en pige eller en dreng. Folk er ligeglade med, at du er homo. Det er ikke det, det handler om.

—————-

Min første indskydelse, da jeg så at Cara Delevingne skulle skrive en bog var “Åh nej, endnu en kendis der får lov at skrive en bog” og jeg havde ikke de store forventninger, men jeg blev alligevel nysgerrig, da jeg læste præsentationen af bogen. Og nøj hvor er jeg glad for, at jeg gav den en chance!

Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig, da jeg først var gået igang. Jeg måtte bare vide, hvad der var sket med Naomi og jeg glemte fuldstændig tid og sted, imens jeg læste.

Red, Leo, Rose og Naomi er sådan nogle karakterer, som jeg ville ønske, at jeg kunne være venner med, hvis jeg var teenager. De er det perfekte billede på, at enhver teenager har noget som han/hun bøvler med i hverdagen og man er aldrig alene, selvom livet kan være hårdt nogle gange.

Jeg ser hverken en særling eller en homo eller en hetero. Ser heller ikke en pige, som gerne vil være dreng. Jeg ser bare mig. Det er den, jeg er, og jeg passer ikke ind i nogen anden kategori end min egen…

Mirror Mirror er en fantastisk bog om venskab, kærlighed, om at stole på sine intuitioner og ikke mindst om at finde sin egen plads i verden.

Mirror Mirror er sådan en bog, som alle bør læse uanset alder, for hvis man er teenager så gennemlever man måske nogle af de samme problemstillinger lige nu ellers så mindes man dengang, hvor man selv var teenager og forsøgte at finde sin egen plads i verden. En yderst anbefalingsværdig bog for alle, der kan lide en god coming of age roman.

IMG_6546

anmeldelse

“Miraklernes Nat” af A.J. Kazinski

Miraklernes Nat af A.J. Kazinski, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

IMG_6575

Med udsigterne til at blive enkemand og være alene med børnene i nærmeste fremtid, lover Niels Bentzon at droppe jobbet som gidselforhandler og få sig et mere stille og roligt job hos politiet.

Den første sag Bentzon kommer på bliver dog ikke stille og rolig. Den 33-årige gymnasielærer Jakob Tørner bliver korsfæstet i en kælder i Nordvest og Bentzon og kollegaerne finder hurtigt ud af, at det ikke er en helt almindelig morder, de er på jagt efter. Korset, som er blevet brugt til at korsfæste Jakob, er væk og Bentzon går ud fra, at det betyder, at korset skal bruges igen.

Sideløbende rejser Bentzons kone, astrofysikeren Hannah Lund til Lourdes i Frankrig i håb om på mirakuløs vis at blive helbredt. Kræften er ved at have taget fuldstændig over og Hannah føler, at hun bliver nødt til at give Lourdes en chance. Måske kunne hun være heldig, at miraklet skete for hende – man kan jo aldrig vide. Da opholdet i Lourdes er ovre skal Hannah beslutte, hvor hun så vil tage hen nu – hvor ville være det bedste sted at dø? I lufthavnen vælger hun spontant at tage det næste fly til Tel Aviv og så videre til Jerusalem derfra. Det er dog lidt mere svært at få lov at rejse ind i Israel, når man er så syg, som Hannah er. Opholdet i Jerusalem byder på en tur ned af Via Dolorosa og ind i Gravkirken i et forsøg på at finde spor, der kan hjælpe Bentzon i efterforskningen af korsfæstelsen af gymnasielæreren i København. Og måske kan Hannah også finde sit mirakel i Jerusalem.IMG_6574

Hannah havde heller aldrig været glad for at sove i et tog eller en bus eller andre steder hvor folk kunne se hende, en forsmag på døden, at andre kunne betragte hende uden at hun kunne gengælde blikket.

Efterforskningen af mordet på gymnasielærer bringer Bentzon og kollagerne vidt omkring. Mordet er religiøst motiveret og de ved næsten med 100% sikkerhed at morderen vil slå til igen. Bentzon støder på flere personer, som fortæller om en mand ved navn Joshua Lewi, som altid opførte sig anerledes end alle andre. Joshua var startet på teologistudiet og de medstuderende huskede ham tydeligt fordi han for det første var ældre end dem alle sammen og fordi han var en meget anerledes person. Han talte altid om Guds planer og Jordens frelse. Der er bare et problem – Joshua Lewi eksisterer ikke i folkeregistret.

Vi har noget fuldkommen tragisk lortefuck, og verden bliver aldrig den samme igen.

——————–

Wow… Bare wow… I skrivende stund er det 17,5 time siden jeg læste den sidste sætning i Miraklernes Nat og jeg kan slet ikke få den ud af hovedet igen. Jeg drømte endda om Bentzon og Hannah i nat. I drømme forsøgte de at hjælpe mig, da jeg var blevet ramt af Jerusalemsyndromet og jeg troede, at jeg kunne frelse hele menneskeheden.

Normalt markerer jeg citater med post-its, som jeg vil bruge i min anmeldelse af en bog, men da jeg læste Miraklernes Nat var jeg så opslugt af historien, at jeg helt glemte at markere citater – så ved man, at det har været en virkelig god bog.

Jeg har været helt vild med Niels Bentzon siden jeg læste Den Sidste Gode Mand og min kærlighed til ham er ikke blevet mindre igennem bogserien. Og Hannah Lund kan man heller ikke andet end holde af.

Man kan virkelig mærke, hvor meget research der er lavet til Miraklernes Nat (og alle de andre A.J. Kazinski bøger). Man kan udfra beskrivelserne af omgivelserne klart mærke, at de selv har været de steder, hvor bogen foregår. Derudover kan man virkelig mærke, at de har undersøgt de forskellige religioner og de har inddraget forskellige syn på alting. Jeg er vild med den måde hvorpå A.J. Kazinski kombinerer historisk materiale med fiktion og får det hele til at gå op i en højere enhed. Og så har jeg en umådelig trang til at rejse til Jerusalem for at gå en tur på Via Dolorosa og gøre mit bedste for ikke at blive ramt af Jerusalemsyndromet.

Enhver religion er født som et svar på en desperat og ulidelig virkelighed.

Miraklernes Nat er en yderst velskrevet krimi om hvad ekstrem religiøsitet og mentalsygdom kan gøre ved et menneske og hvad det kan få vedkommende til at gøre mod andre. Og det er historien om en mands kamp for at acceptere, det der sker i hans liv samtidig med, at han skal beslutte sig for, hvordan fremtiden skal se ud og en kvindes søgen efter et mirakel og hendes kamp for at finde meningen med de ting, der er sket.

IMG_6571

anmeldelse

“At se lyset” af Jay Asher

At se lyset af Jay Asher, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Oprindeligt udgivet som What light i 2016. Antal stjerner: 4/5IMG_6562
I At se lyset møder vi teenagepigen Sierra, som bor på en grantræsplantage i Oregon. Al den tid hun ikke bruger på plantagen, bruger hun sammen med sine bedste veninder Rachel og Elisabeth. Sierra er dog ikke i Oregon året rundt. Hvert år fra Thanksgiving til jul er hun i Californien for at sælge juletræer sammen med sine forældre. Så hvert år efter Thanksgiving står Sierra og hendes mor tidligt op og kører den lange vej til Californien, hvor de mødes med Sierras far, som er taget i forvejen.

I Californien bliver Sierra genforenet med en anden bedste veninde, Heather, som hun kun ser i den måned om året, hvor de sælger juletræer i Californien. Året før blev Sierra inviteret ud af en af de unge fyre, der hjælper til med salget af juletræer, men hun afviste ham, da hun for det første ikke var interesseret i ham og for det andet vidste, at hendes far aldrig ville tillade det. Heather presser dog på i forhold til, at Sierra skal give en ferieflirt en chance. Sierra afviser det indtil hun møder Caleb, som flere gange kommer og køber juletræer. Men Caleb er måske ikke så sød som Sierra går og tror for Heather advarer hende imod ham, da der går rygter om, at han har overfaldet sin egen søster med en kniv. Men hvor meget skal man egentlig tro på rygter? Der er jo altid to sider af samme sag?

Og så vil jeg ikke afsløre mere af, hvad der sker videre i bogen.

IMG_6534

Først og fremmest er At se lyset sådan en rigtig feel good bog, men samtidig er det en helt fantastisk rørende bog om at være teenager og opleve kærligheden for første gang.

Jeg er vild med den måde Jay Asher skriver på. Man skulle næsten tro, at han selv var en teenage pige, som havde oplevet alt det, som Sierra oplever.

Persongalleriet er sådan et man ikke kan andet end holde af. Rachel, Elisabeth og Heather er sådan nogle veninder, som man ville ønske, at man selv havde for selvom piger kan skændes noget så grusomt og blive uvenner over ting, som alle andre vil mene er bagateller, så er de der altid for hinanden, når det gælder.

At se lyset er en hyggelig og livsbekræftende historie om venskab, familie og kærlighed. En historie om at stole på sine egne intuitioner og ikke lade sig påvirke af rygter og andres meninger. Jeg vil anbefale den til alle, der kan lide Stephen Chbosky og John Green og selvfølgelig dem der kan lide Jay Ashers tidligere bøger.

IMG_6535

anmeldelse

“Kludedukken” af Daniel Cole

Kludedukken af Daniel Cole, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Oprindeligt udgivet som Ragdoll i 2017. Antal stjerner: 5/5

IMG_6524Hvad sker der, når en seriemorder, der allerede har begået 6 mord, afleverer en liste til pressen med de næste 6 ofre for hans forbrydelser? Og hvad sker der, når en af kriminalassistenterne, som arbejder på sagen, selv er på listen?

I Kludedukken møder vi kriminalassistenten William Oliver Layton-Fawkes i daglig tale kaldet Wolf. Sammen med sine kollegaer Baxter og Edmunds kommer han på en sag, som starter ud med, at der bliver fundet et lig, som viser sig at være syet sammen af dele fra seks forskellige mennesker.

Der var i hundredvis af næsten usynlige tråde, som holdt skikkelsen på plads, og de var forankrede i to særdeles kraftige metalkroge.

Liget, som hænger i loftet, i bygningen overfor der, hvor Wolf selv bor, er et frygteligt syn og det gør det ikke bedre, da Wolf opdager, at ligets ene hånd med en udstrakt finger er vinklet sådan, at “kludedukken” peger direkte over på Wolfs lejlighed.

Det er en sag, du kun får én gang i dit arbejdsliv.

Efterforskningen viser hurtigt, at hovedet på liget tilhører en mand, Naguib Khalid, fra en sag, som Wolf tidligere har været en del af og som var skyld i, at Wolf måtte tilbringe en periode på en psykiatrisk afdeling, fordi efterforskningen steg ham til hovedet og han endte med at tage sagen i egen hånd. Så pludselig er Wolf personligt involveret i sagen og involveringen gøres ikke mindre, da Wolfs ekskone får tilsendt billeder af “kludedukken” og en liste over seriemorderens næste drab – og den sidste på listen er Wolf.

IMG_6525Det hele bliver et kapløb med tiden og en for en krydses folk på listen af på trods af, at politiet gør alt, hvad de kan for at beskytte den næste på listen. Wolfs mentale tilstand bliver mere og mere ustabil samtidig med, at der kommer flere og flere sandheder frem.

Hvem kan man egentlig stole på? Hvor godt kender man egentlig sine kollegaer?

———–

Lørdag morgen besluttede jeg mig for lige at læse et kapitel eller to i Kludedukken og før jeg vidste af det, havde jeg siddet i sofaen i mange timer fuldstændig opslugt af bogen og det var først, da jeg vendte den sidste side, at det gik op for mig, hvor lang tid der var gået og hvor sulten jeg egentlig var.

Jeg er helt vild med den måde, hvorpå Daniel Cole skriver! Hans fantastiske beskrivelser af karakterne og hvad de føler og tænker. Smukke og rørende beskrivelser af omgivelserne. En dejlig rundtur i de dystre og farlige dele af London. Og en rejse ned i de mørkeste og mest hemmelige dele af det menneskelige sind i et forsøg på at forklare, hvorfor mennesker handler, som de gør.

Jeg ville elske at se en tv-serie eller film med udgangspunkt i Kludedukken for jeg synes virkelig, at handlingen og persongalleriet ville gøre sig godt enten i fjernsynet eller på det store lærred.

Kludedukken er enormt spændende, rigtig velskrevet og fuldstændig umulig at lægge fra sig, når man først er gået igang. En rigtig spændende og gåsehudsfremkaldende pageturner.

IMG_6526