teater

"Hvem har æren?" på Odense Teater

Torsdag i sidste uge var jeg en tur på Odense Teater for at se forestillingen ”Hvem har æren?” og sikke en forestilling det var!

På teatrets hjemmeside præsenteres forestillingen sådan: ”To ophidsede fædre har indkaldt til familieråd. Familien er blevet vanæret. Den enes datter har været den andens søn utro. Hun har forladt mand og børn og er stukket af med sin elsker. Hun må dø for at genoprette familiens ære, men hvem er mand nok til at fyre pistolen af? Familiernes sønner sendes afsted for at slå kvindens elsker ihjel, men ikke alt går som planlagt. Kan de redde æren?”
Rollelisten ser ud som følger:
Faderen: Jens Jørn Spottag
Moderen: Githa Lehrmann
Broderen: Martin Bo Lindsten
Svigerfaderen: Mads Nørby
Ægtemanden: Benjamin Kitter
Datteren: Rikke Lylloff
Elskeren: Mikkel Bay Mortensen
Mandlig politibetjent: Emil Bodenhoff-Larsen
Kvindelig politibetjent: Malene Melsen
Kvinden: Nana Christine Morks

Da forestillingen går igang er de to sønner lige kommet tilbage efter angiveligt at have myrdet datterens elsker og datteren selv er spærret inde i et andet rum i lejligheden. Da datteren i det andet værelse begynder at råbe og skriges sendes moderen derind for at give hende noget bedøvende og der bliver ro. Herefter fortsætter diskussion om, hvem der skal slå datteren ihjel. Faderen selv siger, at han ikke kan gøre det, fordi han har dårlig ryg, så han vil have sin søn til at gøre det, hvilket han nægter. Svigerfaderen vil have sin søn til at gøre det. Svigersønnen bliver dårlig og forlader stuen. Det varer ikke længe før politiet står i lejligheden, fordi naboerne har klaget over skrigene. Broderen er den eneste i rummet, som taler dansk og han må derfor føre ordet. Det lykkes for ham at overbevise politiet om, at moderen havde tabt en gryde og havde skreget, fordi hun blev bange og politiet går igen uden at have fundet datteren, som de alle tror ligger bevidstløs i et af de andre værelser. De går ind for at tjekke, at hun stadig er der og til deres store fortrydelse opdager de, at hun er væk og da broderen truer med at ville gå til politiet binder de andre ham til en stol. Den helt store eftersøgning sættes igang, men da faderen og svigerfaderen vil forlade lejligheden, stikker der pludselig en hånd med en skarpladt pistol ind i lejligheden og ind kommer en helt sikkert ikke død, men dog hårdt såret og med armen i slynge elsker, som leder efter datteren. Hele familien bilder ham ind at datteren er død og elskeren kræver nu at få at vide hvem der slog hende ihjel så han kan slå personen ihjel. Broderen forsøger at forklare elskeren at hun ikke er død, men faderen holder fast i, at hun er død. Det varer dog ikke længe før datteren står i stuen og bliver genforenet med sin elsker. Datteren tigger og beder elskeren om at skyde hendes far, men det kan han dog ikke se nogen grund til. Ihvertfald ikke endnu. Elskeren kræver herpå at alle familiemedlemmerne i lejligheden skal komme med hver deres bud på, hvordan de løser det hele uden at en eneste af dem behøver at dø. Broderen foreslår at datteren og ægtemanden begge kan skrive under på et dokument hvori der står at de ikke længere ønsker at være gift, og den løsning godtager elskeren. Dokumentet bliver underskrevet og svigersønnen begynder med at samme at ringe til den kvinde som han har haft en affære med, men det virker ikke til at han kan komme igennem til hende. Datteren og elskeren var himmelhenrykte, men da elskeren frier til datteren, siger hun nej og uddyber at hun ikke længere vil være gift. Dette resulterer i, at elskeren nu vil skyde hende, fordi han føler sig ført bag lyset. Faderen får ham overtalt til at lade være. Det varer dog ikke længe før kvinden, som svigersønnen har haft en affære med, stormer ind i lejligheden og kræver en forklaring på, hvorfor han aldrig har fortalt, at han var gift. Det hele kulminerer med, at kvinden skyder alle i rummet og i samme øjeblik træder politibetjentene ind i rummet og den kvindelige politibetjent udbryder “Hvem har æren for det her?” og så gør lyset ud.

Et øjeblik følte jeg, at jeg fuldstændig havde glemt, hvordan man trak vejret og hvad der var op og ned. Det var først da lyset blev tændt og skuespillerne stod på kanten af scenen, at jeg genvandt evnen til at fungere.

En af de største oplevelser var at se Jens Jørn Spottag live på scenen. For mig er Jens Jørn Spottag noget af en barndomshelt idet han, ligesom jeg selv, er født og opvokset i den jyske by Odder, så det har altid været helt specielt at se ham i film og serier, så da jeg fortalte min mor, som stadig bor i Odder, om forestillingen var der ingen tvivl om, at hun også skulle herned og se forestillingen.

Jeg bliver også nødt til at nævne Mikkel Bay Mortensen, som jeg nu har set i tre forskellige forestillinger og som med hastige skridt er ved at blive en af mine absolut yndlings skuespillere. Først som Peter Pære og Ærteblomst i En Skærsommernats Drøm, dernæst som Sir Lancelot, Den franske håner, Ridderen af Ni samt Troldmanden Tim i Monty Pythons Spamalot og nu som den til tider ynkelige elsker i Hvem har æren?, som ofte glemte, at han var blevet skudt og måtte af med et “av min skulder” inden han kunne gå tilbage til at være vred. Jeg ved ikke, hvad det er han gør, som fuldstændig fanger min opmærksomhed, men i mit hoved er han helt genial og jeg glæder mig meget til forhåbentlig at se ham i mange flere forestillinger!

Det meste af tiden kunne jeg ikke finde ud af om jeg skulle grine eller græde for problemstillingerne, som blev belyst var sørgelige, men måden hvorpå de blev formidlet var med humor og glimt i øjet, hvilket jeg var helt vild med og jeg tør godt sige at “Hvem har æren?” er en af de bedste teaterforestillinger jeg nogensinde har set! Så hvis det ikke var fordi forestillingen ikke spilles længere, så ville jeg helt klar anbefale alle at tage ind og se den!

Reklamer
åben prøve · behind the scenes · de skøre riddere · forreste række · front row · holy grail · kong arthur · monty python · odense teater · teater · vær din egen gral

Åben prøve på "Spamalot" på Odense Teater


I går var jeg så heldig at være med til en åben prøve på Odense Teaters opsætning af Monty Pythons “Spamalot” og skal love for at jeg fik én på opleveren!

Tirsdag blev der slået op på Odense Teaters Facebook side, at man kunne komme med til åben prøve på Spamalot. Alt man skulle gøre var at sende en mail med navn, telefonnummer og antal pladser man ønskede, så jeg sendte hurtigt en mail afsted med ønsket om 2 pladser til mig selv og en veninde, som jeg i forvejen skulle drikke te med og så var der ikke andet at gøre end at vente.
Kort tid senere modtog jeg en mail med den gode nyhed, at jeg var en af de heldige og min veninde sagde heldigvis også ja til gerne at ville med, så nu skulle tiden bare gå så det kunne blive fredag.
Fast forward til fredag, hvor jeg havde umådeligt svært ved at koncentrere mig på arbejde, fordi jeg bare glædede mig helt vildt.
Da klokken nærmere sig 16 ankom vi til teatret og ventede udenfor sammen med nogle af de andre, som havde været heldige at få pladser til prøven. Da vi kommer ind i foyeren får vi at vide, at vi skal sætte os så langt op foran som muligt, idet de ville gerne have os tæt på. Det skulle de ikke sige to gange til mig og vi sad lynhurtigt klar midtfor på forreste række.
Efter en kort præsentation fra instruktøren, hvor vi fik at vide, at de havde brugt dagen på tekniske prøver, så nu ville de gennemspille første akt for os og derefter ville de gå igang med de tekniske prøver på andet akt så vi, som instruktøren selv sagde, “også kan opleve hvor kedeligt det nogle gange kan være”. (Det var dog slet slet ikke kedeligt, det var spændende!)
Jeg vil ikke afsløre mere af handlingen end nedestående, men jeg skal love for, at vi fik grinet igennem og jeg havde helt ondt i maven af at grine, da vi forlod teatret halvanden time senere.
Jeg kan slet ikke beskrive hvor fantastisk et initiativ, jeg synes det er at Odense Teater inviterer til åbne prøver. Jeg har altid drømt om at få chancen for det og jeg blev på ingen måde skuffet. Jeg synes, det var vildt spændende at se, hvordan det hele foregår og hvor meget arbejde der ligger bag opsætningen af et teaterstykke. Og så er det heller ikke værst at få lidt ekstra insider viden af den venlige sufflør, som sad ved siden af os. Alt i alt synes jeg, at man efter at have oplevet prøverne sætter endnu større pris på det store stykke arbejde som de medvirkende, instruktør, crew og alle de andre backstage udfører. Det sætter pludselig det hele i et helt andet perspektiv og man bliver mindet om hvor meget arbejde der ligger bag at skulle underholde publikum dag efter dag. Jeg tager hatten af for de fantastiske folk på Odense Teater!
På deres hjemmeside har Odense følgende præsentation af forestillingen:
“SPAMALOT er en vanvittigt gakket musicalkomedie bygget over Monty Pythons kultfilm MONTY PYTHON OG DE SKØRE RIDDERE og guldkorn fra Monty Pythons øvrige bagkatalog – ligesom der legesygt er hentet inspiration fra andre musicals. 
Musicalen tager udgangspunkt i myten om Kong Arthur og ridderne om det runde bord. Arthur og hans mere eller mindre modige riddere kaster sig ud i jagten på den hellige gral med mudder, blod og overnaturlige væsner. Der er gåder, der skal gættes, og hårde kampe, der skal kæmpes. Med sig har de deres imaginære heste og en væbner, der med to kokosnødder sørger for den helt rigtige lyd af hestehove.
På den farlige færd møder de nogenlunde modige riddere dræberkaniner, ridderne der siger NI, The Lady of the Lake, de altid irriterende franskmænd og mange flere skønne Monty Python-figurer. 
Uanset hvor meget modgang ridderne møder, er det aldrig så slemt, at de ikke lige kan bryde ud i en glad sang: “Always look on the bright side of life”.”
De medvirkende i forestillingen: Anders Gjellerup Koch, Jakob Randrup, Mikkel Bay Mortensen, Michael Grønnemose, Rasmus Fruergaard, Lars Simonsen, Trine Gadeberg, Jacob Moth-Poulsen, Anders Bilberg, Rie Sørensen, Anna Jørgensen Kaack, Louise Rønhof Davidsen og Max Emil Nissen
Forestillinge har premiere d. 9. maj og spiller til og med d. 18. juni. Billetter kan købes lige her 

Jeg glæder mig helt vildt til at se hele forestillingen, men jeg kan ihvertfald allerede ikke andet end anbefale forestillingen!
Og så er der kun en sidste ting at sige: “fetchez la vache!”