mobildetox · Uncategorized

Mette Eline og Sofie prøver “Jeg slukker nu” 30-dages mobildetox

Søndag d. 10/6: I morgen starter vi på den 30 dages detox som er beskrevet i bogen “Jeg slukker nu – få et sundt forhold til din telefon” af Catherine Price og som Politikens Forlag har udfordret os til at tage.

Første dag skal vi gætte på, hvor mange gange om dagen vi kigger på vores telefoner og hvor lang tid vi tror, vi bruger på vores telefoner. Derefter skal vi downloade en tracking app for at se hvor lang tid og hvor mange gange vi rent faktisk bruger vores telefoner.

Vores forudsigelser:

Mette Eline tror hun tjekker sin telefon 35 gange om dagen og bruger 2 timer på den.

Sofie tror hun tjekker sin telefon 35 gange om dagen og bruger 1,5 time på den.

Sådan gik det rent faktisk:

Jeg var langt under mht. hvor lang tid, jeg bruger på min telefon, men det var rimelig tæt på med antal gange man tjekker.

Helt omvendt var det for Sofie, som tjekker sin telefon rigtig, rigtig mange gange, men hun bruger ikke specielt lang tid på den.

mms_img-11168161861

Dag 2:

Det elsker vi ved vores telefoner:

Det hader vi ved vores telefoner:

Forandringer hos os:

Dag 3:

Jeg tjekker ofte min telefon når andre gør fordi det føles “naturligt”.

Jeg tjekker ofte min telefon når jeg venter på bussen og sidder i bussen til og fra arbejde.

Jeg tager også mig selv i at tjekke min telefon for at undgå akavede situationer.

Jeg tjekker specielt ofte min telefon af ren kedsomhed.

Det går mig ofte på at jeg så tit sidder og glor på skærmen i lang tid af gangen. Det er en dårlig vane.

Jeg kigger på min telefon som det aller første om morgenen fordi jeg er et af de dårlige mennesker der bruger telefonen som vækkeur. Jeg kigger sidste gang på min telefon ca. en halv time før jeg går i seng, når jeg tjekker at alarmen er sat til næste morgen og lige tjekker de sidste ting på sociale medier inden jeg går igang med at gøre klar til at gå i seng. Telefonen bliver lagt på natbordet når aftenrutinen går igang og jeg kigger ikke på den igen, når jeg lægger mig i seng.

Dag 4:

Jeg har haft travlt det meste ugen og føler derfor at jeg har brugt telefonen mindre end jeg plejer rent og skær af den grund at jeg ikke har haft tid til at kigge på den.

Tracking app’en tog rigtig meget strøm på min telefon, så den blev hurtigt afinstalleret og istedet har jeg noteret hvis jeg brugte specielt lang tid på en bestemt app. Jeg er slem til at sidde og spille 7-kabale om eftermiddagen når jeg kommer hjem fra arbejde og så bruger jeg nemt en time på instagram hver aften.

Dag 5:
Dag 6:

 

Dag 7:

Reklamer
Uncategorized

“Nøgen hjemkomst” af Lars Bjerregaard Jessen

Nøgen hjemkomst af Lars Bjerregaard Jessen. Skriveforlaget, 2017. Anmeldereksemplar fra forfatteren. Antal stjerner: 3/5

IMG_6727

Nøgen hjemkomst er anden roman af Lars Bjerregaard Jessen om ægteparret Emil og Louise og deres to børn Anna og Bjørn.

I første kapitel bliver Emil tilbudt at vende tilbage til sit gamle job i Florida, som han forlod 5 år tidligere. Men er Emil klar til at smide alt, hvad han har i hænderne for at flytte tilbage til Florida eller er han godt tilfreds med, hvor livet har ført ham hen?

The time has come to make decisions

Historien sprænger herefter 5 år tilbage til Emil og Louises liv i Florida. De har begge jobs, som giver mad på bordet og børnene er glade for deres daginstitutioner. Men nu hvor Anna snart skal starte i skolen, må familien træffe en beslutning, om hvor det skal være henne – skal de blive i Florida eller er det tid til at trække teltpælene op og flytte et nyt sted hen?

Louise gør det hurtigt klart, at hun trænger til luftforandring og de bliver enige om, at det vil være en god ide at flytte tilbage til Danmark, så Anna kan starte i skole der og begge børn kan få et tættere forhold til deres bedsteforældre. Beslutningen er taget og jagten går ind på at finde job i Danmark. Louise får kontakt til en gammel arbejdskollega fra Danmark, som hjælper hende med at få job hos det firma, som har arbejder hos nu. Familien bruger sommerferien i Danmark på at få købt et hus, som de kan flytte ind i senere på året og Emil fortsætter jagten på et job.

IMG_6729

Da de når efteråret pakker de alle deres ejendele sammen i en stor container, som sejles til Danmark og resten har de med i deres egen bagage. Deres liv i USA afsluttes med et par dage i Key West for at sørge for, at slutningen bliver god.

Efter et par uger i en lånt lejlighed, flytter de ind i deres nye hus og kan begynde deres nye liv i Danmark. Alt er dog ikke, som de havde forventet og Louise skifter hurtigt karakter og bliver fjern og til tider en smule fjentlig.

“Sikke en nøgen hjemkomst,” hørte han sig selv sige.

Emil konfronterer hende med hendes pludselige personlighedsændring og hun fortæller, at hendes nye job ikke er det, hun havde forventet, at det ville være. Derudover elsker hun ikke længere sig selv og værst af alt har hun mistet alle følelser for Emil.

Emil sætter sig for at finde ud, hvad det er der foregår. Hans første indskydelse er, at det må skyldes det kulturchok, det har været at flytte tilbage til Danmark efter så mange år i Florida. Emil er bange for at det er ved at udvikle sig til en depression. Det er dog ikke kun Louise, der har det skidt, for alle bekymringerne ender med at sende Emil på randen af depression selv. Emil gør hvad han kan for at redde deres forhold, men han har også en fornemmelse af, at Louise måske ser en anden, hvilket hun dog benægter.

Lidt efter lidt finder Emil spor som peger imod, at Louise måske overvejer at forlade ham. Emil må derfor på en rejse ind i sig selv for at finde ud, hvilken retning han ønsker at tage livet i nu, for han har på fornemmelsen, at det ikke er muligt at redde deres forhold denne gang.

Hvor er livet dog ulideligt hårdt en gang imellem, hvor kan det også være fantastisk.

Han spørger sig selv, om han vil have glæden i livet, hvis sorgen og smerten følger med? Altså hvis man har muligheden for at vælge. Han tænker sig om og kommer hurtigt frem til et klart ja.

Og så vil jeg ikke afsløre mere om, hvad der sker.

——–

Det har taget mig rigtig lang tid at nå frem til, hvad jeg skulle skrive om Nøgen hjemkomst. 

Jeg kan godt lide selve historien, men jeg kom desværre aldrig til at holde lige så meget af karaktererne, som jeg havde håbet, at jeg ville. Derudover blev jeg aldrig helt gode venner med det sproglige aspekt af bogen. Det var forstyrrende for min læseoplevelse, at der var blandet engelske og spanske udtryk ind i teksten og selvom de ikke optrådte specielt tit, så tog jeg stadig mig selv i lige at skulle læse sætningen en gang til for at få det hele med.

Som sagt kunne jeg godt lide selve historien og jeg sad og gjorde mig mange tanker om, hvad der mon ville ske som det næste. Ville Emil sige ja til jobbet i Florida? Hvad var der galt med Louise? Og var Louise virkelig Emil utro, som han havde på fornemmelsen? Jeg vil derfor gerne anbefale Nøgen hjemkomst til folk, som kan lide en god historie om en mands kamp for at redde sit familieliv og om at indse, at livet nu engang kan ændre sig pludseligt og man må bare følge med strømmen og få det bedste ud af det.

Nøgen hjemkomst er en ganske udemærket roman om parforholdets op- og nedture og om at få det bedste ud af livet uanset, hvor uretfærdigt det hele kan virke nogle gange.

IMG_6729